Føler mig rigtig sløv...

... og slatten og ugidelig idag. Så det er godt dagen er ved at være slut.

Men imorgen står den på pyntning af juletræ nede hos de gamle. Der er simpelthen ikke noget hyggeligere end at pynte træ, så det glæder jeg mig til - men jule musikken skruet op for fuld udblæsning ;) HYGGE :)

Igår var jeg en tur i Den gamle By med Katja. Den gamle By er altid et skønt sted, men jeg anbefaler man besøger den om aftenen, hvis man gæster den i julen. Der var stadig lyst, da vi tog derfra og det er som om julehyggen først rigtig rammer byen når daglyster forsvinder. Det og den manglende sne i år gjorde byen lidt mindre hyggelig end jeg husker den.

Man Katja fik da leget Julenisse, da hun opdagede en eller anden spøgefugl have ønsket sig en tampon inde i kalenderhuset ;)

Men nu er de travle juledage overstået, gaverne er købt(dog ikke pakket ind men jeg har jo et par dage endnu;)), kagerne er bagt, julebesøgene er aflagt - så nu ser jeg frem til en stille og hyggelig jul med familien og et skønt nytår sammen med Theresa :)

"Christmas is a time when you get homesick - even when you're home" - Carol Nelson

I weekenden

Ja så er det blevet weekend igen.. Den anden sidste før jeg for første gang vender næsen mod Viborg og pædagogstudiet. Fordelen ved netstudiet er jo jeg skal (næsten) disponere over min tid. Hvis jeg vil læse i weekenderne og holde fri nogle hverdage gør jeg det.. Hvis jeg vil læse om eftermiddagen i stedet for om morgenen er det, det jeg gør.. Skøøøønt :)

En anden fordel er at jeg kan jobbe ved siden af studiet (lige så snart jeg har fundet et job, men alt fra et supermarked, til boghandel, til kiosk, til børnehave vil være fint med mig så længe det ligger tæt på, hvor jeg bor.)

Katja (hende der skal giftes), Theresa og miiiiiig.

Nå men den her weekend skal jeg tilbringe i det nordjyske, sammen med Katja og Theresa. Katja skal giftes så morgendagen går med bryllup og søndag er der dømt afslapning i Theresa's lejlighed, herligt herligt...

Er nu stadig ikke helt sikker på hvornår jeg vender snuden hjem ad men det bliver nok mandag middag, hvis jeg da ellers kan få far lokket til at hente mig i Randers (så er det lidt billigere at komme hjem skal jeg nemlig sige dig) :)

Nå men god weekend til alle jer fra (alle) mig ;) - og neeeej jeg er ikke begyndt at se Disney juletegnefilm endnu, men der er faktisk kun tre måneder til december nu (og i mine øjne er det allerede der julen begynder)..

"Der skal to til at gøre ægteskabet til en succes, men kun én til at ødelægge det." - Herbert Samuel.

En forsinket beretning om sidste weekends begivenheder...

Ja jeg har længe tænkt jeg ville skrive dette her blog indlæg men hver gang jeg tænke nu skulle det være var der liiiiiige noget jeg skulle og så kom jeg fra det igen.. Kender i det?? Her sker det i hvert fald ofte (især når det man bør gøre har noget med med opvask at gøre ;))



Theresa i sit smukke køkken

 Nej men nu skal i høre sidste weekend var jeg jo i Nordjylland. En af mine veninder har flyttet (ja det har to af dem faktisk men det er hende der har flyttet i verdens fedeste lejlighed vi snakker om her). Faktisk er den så fantastisk den næsten fik mig til at overveje at flytte til Aalborg (selv om storby nu ikke liiige er mig og hvis det endelig skulle være er Århus jo den by jeg normaltvis er forelsket i....) Men den her lejlighed er altså fantastisk - den ligger perfekt. Ikke for langt fra byen men alligevel så langt der ikke er den voldsomme bilstøj og med den fineste lille atriumgård (og dørehåndtag på der så fine jeg nok bliver nødt til at hugge dem engang... desværre har hun jo nok en ide om hvor hun kan finde dem ;P)
Ud over lejligheden er smuk og lys ligner opgangen noget fra Huset på Christianshavn og så har hun sin helt egen lille Meyer (i form af sin udlejer), der smider krøyerkugler over alt (en væg skulle bygges op i soveværelset).

Nå men det jeg jo i virkeligheden slet ikke det jeg skulle blogge om... Det var jo grunden til jeg var i Aalborg jeg skulle skrive om.. Jeg har jo som førnævnt en veninde der skal giftes her om ikke såååå længe, så mig og Theresa (veninden med den overskønne lejlighed) bestemte os for at holde en tøsedag for hende i stedet for et Polterabend, da Katja (veninden der skal giftes) ikke lige er typen der drikker sig en kæp i øret - og jeg tror at manglen på kæppen så vel som grimme t-shirts og hjælp jeg skal giftes udfordringer var værdsat).

I stedet brugte vi et par dage på stor indkøb til en lækker middag (og vi fik købt alt alt for meget mad - men det er vel egentligt også bedre end for lidt er det ikke???) og på at forberede et "hvor godt kender du din veninde spil" inpireret lidt af EGO.



3 sommerglade piger på Egehol

 På selve dagen da Katja ankom drog vi så mod Egeholm i høj solskin (måske lidt for høj solskin der resulterede i nogle meget afbrændte skuldre) for at tage på en travetur i bedste Katja stil med madpakke og badetøj på ryggen (ikke at badetøjet havde været alt for nødvendigt for selvfølgelig insisterede den kommende brud på nøgenbadning og soltørring - som nok ved nærmere eftertanke fra skyld i en stor del af solskoldningen)...
Alt i alt var Egeholm-turen fantastisk.. En hyggelige dag med strand, vandplaskeri, dejlig sol, smuk natur og godt selvskab (herunder regnes alle myg og bremser dog ikke...)

På hjemvejen slog vi et smut forbi London Pub for at få et par Irish Coffee.... Inden vi igen dragede hjem til den førnævnte fantastiske lejlighed, hvor middagen ventede (næsten da...)
Menuen stod på tærter alá Karina og ostekage alá Theresa... mmmmm efterfulgt af hygge i sofaen med hjemmelavet veninde-spil :)

Alt i alt en rigtig god - men lidt trættende weekend (I blame solen)


"Gode venner kan lave alting sammen - men kun de bedste venner er i stand til at lave ingenting sammen"

Krølle bølle og superbørn :)

Puha det er da vist ved at være længe siden jeg sidst har fået skrevet noget herinde. Hvorfor ved jeg ikke helt for det er da ikke fordi der overhovedet ikke har sket noget i mit liv... Måske glemsomhed eller endnu værre dovenskab har skylden :)


Mig igår!!

Nå men jeg vil prøve om jeg ikke kan få smidt et par indlæg op her de næste par dage... Grunden til jeg er så tidligt oppe er delvis fordi jeg fik sovet hele eftermiddagen igår pga en træls migræne og dels fordi to krager har bestemt sig for at holde koncert udenfor mit vindue!! Irriterende møgfugl - hvis den i det mindste kunne synge i stedet for det skræppen så var det da til at holde ud.. men hvad det er jo nok det der følger med når man bor i en landsby tæt ved en skov - hvilket jeg jo elsker... så skræp du bare videre hr krage (for det er da kun en mand der kan blive ved at gjalde sådan op ;)).



Nu med krøller..

 Lad mig se hvad har der sket siden sidst... Jo krøller! Jeg har længe gerne villet have lavet krøller, så da en veninde fik lavet sine på frisør skolen i Nørresundby for et par uger siden, blev det til en spontan tur til det nordjyske for at få lavet bølger i håret :) Og det er da også blevet meget fint.. ikke helt som jeg havet håbet på men det er okay... Måske jeg har råd til at få det gjort ved min egen frisør næste gang hvem ved (hvis jeg da bestemmer mig for at der skal være en næste gang).

En anden veninde fik også lavet krøller et par dage efter men det kunne hendes hår slet ikke tåle. Det begyndte at falde ud og nu skal det klippes hver 6 uge ca. for at det ikke bliver mere slidt end højst nødvendigt... Jeg føler godt nok med hende - jeg er ikke sikker på jeg ville være parat til at tage afsked med mit lange hår endnu (selv om det jo nu nok sker en dag - man kan jo ikke gå og se ens ud hele tiden vel..). Det er dog altid rarere at det er et valg når man skal klippes og ikke af nødvendighed - ligesom det er med det fleste andre ting i livet!
Hun er dog godt til at passe på sit hår og jeg er sikker på det nok skal blive flot igen!! :)



Astrid-musen og Marius-trolden læser bog

 Ja og når jeg nu var i det nordjyske kunne jeg jo ikke lade være med at slå et smut forbi Katja-pigen (min bedste veninde som i øvrigt også var hende der fik krøller i først), hvor jeg fik set til min "nevø" og "niece". Marius bliver større og klogere for hver dag -  imponerende lille dreng der ved hvad han vil og mere bestemt hvad han ikke vil ;) Men selv hans hidsighed har nu sin charme og jeg kan godt huske hans mor fra hendes teenage år såååå måske det ikke er fra helt fremmede drengen har det ;)
Og så er der ugleungen Astrid der render rundt og siger Uh hej - uh dig hele tiden - hun bliver smukkere for hver gang jeg ser hende og jeg bliver gladere for hende hver gang jeg ser hende.

Jeg har altid haft noget specielt for Marius - han er en fantastisk dreng og han var det første barn jeg rigtig har følt mig knyttet til. Plus at han er tæt ved at være det eneste lille drenge barn jeg har tæt på mig. De af mine veninder der har fået børn har alle fået piger... Men Astrid er nu også noget for sig - en vild lille drengepige, der ikke er bange for noget. Ikke engang hendes til tider lidt voldsomme brormand ;) To dejlige unger som jeg er sikker på jeg vil elske resten af mit liv!!

"Vi har ikke fået jorden af vores forældre, vi har lånt den af vores børn" - Maya Rudolph.

Den lille sky i hjertet...

Jeg har bevaret min tidligere blog Mit lærdommelige liv indtil nu, da jeg ikke var sikker på om jeg igen havde tænkt mig at bruge den, men også fordi den indeholder nogle få indlæg jeg vil være ked at at slette helt fra nettet. Jeg har nu besluttet mig for at flytte det eneste som rigtigt har noget på hjertet hertil og blot opbevare nogle af de andre på min egen computer (så må vi se hvor længe de overlever der). Men her er i hvert fald et indlæg jeg skrev nu næsten et år siden (22/07-2010):

Jeg er lige blevet færdig med at chatte med en veninde og nu sidder jeg tilbage med mine mange tanker.
Denne veninde har jeg kendt i.... ja nok ti år. Vi har dog aldrig været så tætte, som vi i den seneste tid er blevet (et af nettets mange mirakler ;)), men for 10 år siden sikkert kort før jeg mødte hende og hendes bror havde hun mistet sin far, som 14 årig vil jeg tro. Dette var ikke en overraskelse. Jeg har altid vidst hun havde mistet ham meget tidligt, men havde aldrig tænkt over der før. Sikkert fordi det var hendes bror jeg gik i klasse med og han håndterede sin sorg på en meget anderledes måde og mere åbenlys facon end sin søster.
Før jeg læste hendes blog fornyeligt hvor hun åbenhjertigt deler sin sorg med verden gik det op for mig for meget det stadig berører hende, hvilket fik mig til at tænke på hvor mange mennekser har det sådan?
Hvor mange imellem os bærer ikke rundt på en sorg, en lille sort sky der ikke er der hver dag, men ved en duft, en sang, en farve, et tvprogram, en bestemt vending, pludselig dukker op i hjertet?
Ved at tale med min veninde gik det op for mig at jeg selv bærer rundt på sådan en sky. Ikke efter et tab af en person, men efter et knæk jeg oplevede i min barndom på et opholdssted, der nu er lukket. De to ting kan ikke sammenlignes, men jo.. på en måde alligevel.
Begge har vi sat i en klasse fyldt med venner der var bange for at spørge, for at såre. Begge blev vi voksene meget hurtige. Begge bærer vi rundt på nogle ar, og har hver vores lille sorte sky der ind imellem dukker op. Hver gang i ny form og af forskellig størelse.
En sorg eller et traume fra barndommen forsvinder aldrig helt, hvad end det er en hård skilsmisse, et barn der er fjernet fra hjemmet, en barn der bliver slået/misbrugt eller om det er et tab af en forældre eller en søskende. Derfor er det vigtigt at lærer og lærerstuderende bliver klar over dette.
Sorg er altid okay! Også hvis sorgen kommer hos en 14 årig der mistede sin far som 3 årig. Hun har lidt et tabt som hun aldrig helt kommer over. Når vi mister en vi elsker mister vi en del af os selv. Det er altid okay at græde og vi skal tale om det. Børn og lærer må aldrig være bange for at spørge indtil "skyen," hvis ingen spørger vokser den sig større til den fylder hele hjertet og verden bliver uoverskuelig.
Så jeg giver nu hermed mit forsæt jeg vil altid tale med mine elever om deres sorg og opforder dem til at tale med hinanden.
Skyen forsvinder aldrig helt men med fælles hjælp kan vi gøre den hvid og mindre....

Jeg bestemte mig for at flytte lige netop dette indlæg fordi det er af personlig betydning for mig, men også fordi det er et indlæg som jeg håber andre vil læse og måske få lidt hjælp ud af, om ikke andet indse at de ikke er alene om at have en lille sky liggende i hjertet - vi er mange der har en og lige meget hvem eller hvad der har forårsaget den - hjælper det at tale om den.

"Du kan ikke forhindre sorgens fugle i at flyve ind over til hoved, men du kan måkse forhindre dem i at bygge rede i dit hår."
- Kinesisk ordsprog

Her fortælles der om...

om utålmodige veninder og dagen's bedrifter.

Ja måske man skulle starte med de utålmodige veninder  (ja i ved hvem i er ;)). Jeg har flere gange blevet spurgt om jeg ikke snart kom med et nyt indlæg "på væggen" - og jo piger, her er det så! Det er jo bare sådan med en blog at det nemt kan gå hen og blive en gang vrøvl, hvis man bare skriver for at skrive. Jeg vil egentligt meget heller lave få indlæg, der har noget på hjertet end en masse fyldt med tomme ord uden mening for mig. Meeen når det er sagt er jeg dog glad for mine skriblerier er savnet, når de holder pause :)

Den eneste violette bil på Djursland
- i hvert fald i følge far..

Dagen idag er gået med en tur til Horsens med far, for at hente hans nye bil. Den gamle havde vist sprunget en toppakning (lyder som noget man siger bare fordi man ikke ved hvorfor bilen hele tiden går i stå ;)), men det lykkedes da alligevel manden at skilde sig af med skrotbunken og erhverve sig en ny - dog uden hakken. Og far er sååå stolt over sin nye volvo - "det er den eneste med den farve på djursland!" Hvortil Karina spørger, "Stod det på nettet? Hvor kan de vide det fra?" Far svarer (stadig stolt) "Nej men jeg har ikke set nogen her før!"
Og så er det lige man overvejer om man skal lade manden leve i sin lille boble eller om man skal fortælle ham at han da umuligt kan ha nærstuderet samtlige djurske biler! Han var så glad, Karina var i sit gode lune så hun lod ham leve i drømmen (med mindre han forvilder sig herind den gamle - men så er han altså selv ude om det ;))

Nå ja men turen til Horsens gik nu egentligt meget godt (på trods af en gps-dame, der siger DREJ TIL HØJRE alt imens pilen viser til venstre - tror hun har fået for meget at drikke i weekenden eller måske hun frygtede at blive byttet ud sammen med dytten.) Horsens selv er nu en spøjs by, der byder på havenisser på tagene, et gult hus det hedder Hvidt, og så mødte man jo også dette syn:

Hatting (som i de der flutes??) grill og bodega. Kunne ikke forstille mig, det er den bedste sammenblandning med fordrukne mænd og friture lugt, meeen det er ikke det værste. Kig nærmere på vinduet! Jeps du ser rigtigt. Hatting Grill og Bodega er en blomster forretning!

For at være fair mod Horsens, er det jo egentligt Hatting (en lille forstad), der er tossede og jeg åndede lettet om og ingen U2 (meget høje bono toner) gjaldede fra byen længere - for denne gang havde jeg ingen ny regnjakke at glæde mig over ;) Og jeg er nu ret vild med de små finurligheder livet ind imellem byder på!



Er de ikke fine?



Hjemturen bød på en tur forbi Sunset, Baresso (far synes altså sådan en iskaffe er en mærkelig ting - men da jeg endeligt fik lokket en slurk i ham, forsvandt er lige pludselig en kvart kop.. tsk tsk.. ;)), et smut forbi HM efter en hat til mor (hun var misundelig på min solhat den kære dame - men nu har hun sin egen så behøver jeg ikke længere holde så skarpt øje med min :)) og tur i kvickly hvor jeg fandt et par søde nye bher :)

Alt i alt en god dag! Hvad mon dagen imorgen byder på? Måske lidt oprydning, opvask og tøjvaskning? Knap så spændede men det skal jo gøres!!

"At tie er at samtykke" -Bytyder det jeg giver far ret i hans volvo er den eneste violette på de djurske veje?? Godt man ikke har nogen rigtig mening om biler hva?? ;)

Hverdagens små glæder

som betyder alt!



Livet er skønt!

 Som i nok har kunnet fornemme i tonen på min blog, har jeg det sidste stykke tid været rigtig glad - ja vel nærmest lykkelig. Et stort ord ja, men er det ikke det man er, når man hele tiden føler glæden sprudle i kroppen over næsten igen ting? Når man sidder alene hjemme, men stadig føler varmen om hjertet? Min verden er ikke perfekt. Jeg mangler stadig et fast job og jeg er stadig i tvivl om mange ting vedrørende min fremtid og hvad jeg vil med mit liv, men jeg har tilgengæld også indset, at tvivlen ikke er ens betydning med bekymring, som den har været stort set hele vinteren. Nu er solen endelig kommet frem og det er som om den har smeltet al bekymring og uro i min krop væk.

Og hvad så hvis alt ikke er perfekt? Det er de små glæder i hverdagen, der gør livet det hele værd! Det at være heldig nok til at have venner, veninder og familie som jeg elsker og som elsker mig. Jeg har nogen tæt på mit at dele smilene, sorgerne, glæden og bekymringerne med. Og er det ikke alt man kan ønske sig?

Her i påsken har jeg haft besøg af en skøn veninde, haft en fantastisk hygge dag med min søster og i dag fylder min dejlige mor 58 år. Igen føler jeg mig heldig, fordi lige præcis hun er min mor. En mor, som jeg kan dele alt med, som ikke dømmer mig, men lytter og som jeg elsker uendeligt højt.



Marius' flotte brandbil!

 Det mest fantastiske her i påsken er dog måske også den mindste ting. Min "nevø", min bedste veninde og søster af hjerte's søn Marius har tegnet en brandbil til mig som han fantastiske mor så har postet til mig. Marius er dejligste barn jeg nogensinde har mødt og han betyder mere for mig end jeg selv nogle gang kan forstå - så denne tegning er nok den bedste gave man som "moster" kunne få! Jeg savner tit både ham, hans søster og deres mor i hverdagen og den lille tegning som lå i min postkasse, gjorde straks jeg følte mig lidt tættere på dem. Så tak til Marius og Katja for at have sat prikken over i'et og ændret min glæde til lykke :)

Så en lille opfordring husk at smile af alt det håbløse ind imellem, sug alt det dejlige ind og gem en lille bid af det til en regnvejrs dag. Verden er aldrig så slem, som den kan føles i øjeblikket og jeg håber at dette glade blog indlæg en dag, vil kunne sætte et smil på mine egne læber, såvel som jeres og måske gøre en "jeg skulle bare have blevet i sengen dag" - en smule bedre.

Den her sang illusterer glæden meget godt og jeg fik lige sådan en lyst til at dele den med jer. Dens budskab er sunget simpelt og smukt og er i bund og grund det samme, som jeg forsøgte at udtrykke her.

Dance to the fiddles in the rhythm of the reels
Dance to the life and the love that you feel
Dance to the song of the one that you love
So true
Oh, life is in the dance you choose

 Lykken er så fornem en gæst, at den selv vælger tidspunktet, når den vil indfinde sig.
- Alf Ahlberg

Den lune jyde er gået død..

men andre ord Theresa snorkbobler efter dagens mange strabaser. Damen her er egentligt også temmelig træt men med den solbrandte næse jeg har erhvervet mig falder jeg da vist ikke sådan lige i søve - den lyser jo hele rummet op!!



Theresa i Århus (dog ikke sikker på
om det er hende til højre eller
venstre)

 Igår var der dømt shopping i Århus og her blev den lange ønskede sommerhat så anskaffet!! Jubiii og en ny flot t-shirt (hvilket bestem ikke var meningen, men sådan noget sker altid når man er sammen med hende Theresa), samt et par bh-er og noget baresso iceblend. Baresso er simpelthen et must for hver en storbys tur!! Men nogle burde putte et warning label på de dersens vanilie iceblend for dem bliver man jo total og fuldstændigt afhængige af!
Og der skal da også afsendes en kæææmpe tak til Theresa herfra for al den dejlige mad inde på Jensen's! En menu med nachos, byg-selv burger og belgisk chokoladekage kan bestemt varmt anbefales (især sidst nævnte mmmmmm).

Dagen i dag har også være skøn. Fantastisk påskevejr vi har! Og turen til Kalø var da bestemt et hit, hvis jeg får den lejlighed i Rønde tur jeg snildt det kunne gå hen og blive mindst en ugentlig tur!
Det er sommer, det er sol og det er påske!! Og en glædelig en af slagsen ønskes det herfra med en spådom om maaaaange flere solskinsdage (det siger vejrmanden i hvert fald ;))

"Heks uglen er fløjet"
Dagens citat sagt at Theresa efter nærsyn af en kjole i Rønde ;)

Det bedste i verden...

er Katja og hendes dejlige, fantastiske børn!

Jeg har lige lagt røret på efter et herligt langt telefon opkald med den bedste veninde i verden! Der er ingenting jeg elsker mere end at snakke med hende - det skulle da lige være at besøge hende! Jeg tror ikke andre en en kvinde med en tæt veninde kan forstå den følelse.



Katja med Marius på ryggen
og Astrid på køretur



Ud over at være et fantastisk menneske har hun også verdens skønneste unger i verden! For en hver anden ville det at snakke i telefon med Katja måske være en smule stressende, men jeg elsker det.

Der er ikke noget bedre end at samtalen pludselig bliver stoppet ved mor-Katja udbryder; "Nej Marius ikke stikke hovedet derned. Det er altså et campingtoilet" eller "Årh nej Karina lige et øjeblik nu slog Astrid en kolbøtte ned af skateboardet."
Jeg ved heller ikke noget bedre end at lytte til glæde eller endda vrede små barnestemmer i baggrunden mens jeg diskuttere minder, fremtidige hyggestunder eller måske endda de små uhyrere selv med deres moar.
Hvis nogle skulle være i tvivl elsker jeg de to børn højere end noget andet i verden og jeg er stolt af at være deres "moster."

En del af vores samtale faldt på årstiderne og hvor heldige vi egentligt er at bo i et land, hvor vi ofte har hvid jul, ruskende efterårsstome med farvestålende blade flyvende om ørene, somre der varmer vores krop op og giver fornyet styrke og smukke milde forår hvor verden springer ud på ny! Jeg fortalte Katja, hvordan jeg kan mindes sensommeren engang var min favorit årstid, fordi det var der jeg havde fødselsdag og det var der høsten for alvor gik igang (igen jeg kommer fra en familie, der stammer fra landet og min mors væsen er dybt præget af hun er en landmands datter).

Efterhånden tror jeg dog foråret er blevet min yndlingsårstid. Alt springer ud, en lang mø

rk vinter er overstået og lystet vender tilbage. Verden er som født på nu og håbene og drømmene for den kommende sommer begyndre at spirre i vores sind. Ja foråret er bestemt det bedste jeg ved!




Hovedgaden i Rønde

 Foråret kan måske også betyde tid til forandring? Jeg er ikke god til forandring, skal jeg måske lige skynde mig at slå fast. Jeg drømmer tit om det ja - og jeg elsker det tid, når forandringerne er sket. Problemet er at tage springet.
Igår modtog jeg et brev med et tilbud om en 1-værelses lejlighed i Rønde. Jeg har egentligt længe gerne ville flytte til Rønde, men på den anden side elsker jeg Thorsager. Det er byen, hvor jeg var barn, byen jeg altid har vendt tilbage til og mon jeg denne gang er klar til at forlade den? Kun 5 km væk - men Thorsager er for mig noget ganske specielt.

Rønde har dog flere butikker og der er mere liv - bus forbindelserne er da også noget bedre end dem til Thorsager.



Thorsager gadekær og rundkirke



Lejligheden er kun 400 kr. dyrere om måneden end den, hvor jeg bor nu, men en anden ting der holder mig lidt tilbage er at det er en 1-værelses ligesom den jeg bor i nu. Jeg havde altid tænkt mig, at næste gang jeg skulle igennem besværet med at flytte skulle det være et en 2-værelses. Problemet er bare at det er økonomien ikke til ligenu!

En anden faktor er at den her lejlighed er en studiebolig (hvilket vil sige at boligforeningen er i sin ret til at smide mig ud hvert år omkring maj, da kontrakten er med årlig fornyelse), hvor imod den i Rønde er et fast lejemål.

Hvad siger i? Skal jeg tage springet? Beslutningen skal tages senest imorgen, da brevet skal nu frem til boligforeningen inden den 26. ellers bliver valget taget for mig!

"Kig dig godt omkring idag..... Alt hvad du ser lige nu, kan forsvinde imorgen"

Flyvende regnvejrs tanker

Regnen og blæsten har rusket i lille Danmark hele dagen i dag, men hvad betyder en enkelt regnvejrsdag, når de sidste 2 uger har været fyldt med forårssol og varme?

Og faktisk synes jeg regn er en fantastisk ting. Jeg er opvokset i en landmandsfamilie - godt nok har mine forældre aldrig selv drevet landbrug men mine bedsteforældre gjorde og min onkel gør - så regn betyder for mig vækst og glad familie!

Ud over det er der da også noget magisk ved at sidde med sin kop te i hånden, gemt bag sin computer indstillet på facebook og venner, men man kigger ud på den silende regn...
Regnens sande magi er at den får en til at tænke - når man sidder inde og kigger ud på hvordan dråberne former sig på vinduet og hvordan de rammer asfalten får tankerne vinger og flyver afsted.......

.........til sommerplaner. En tur på Grøn Koncert med min skønne søster og en min dejlige veninde Theresa. En tur på hjallerup med fantastisk Katja (og mon ikke vi får fanget Theresa-pigen med i farten også???), en årlig venindetur til Egeskov også med Katja. Ikke meget men dejlige planer - og i et helt fint prisleje når der er lavvande i kassen.. Mon regnen vil regne lidt penge ned i min pung???



De bedste og dem som man aldrig
keder sig med: Theresa og Katja

 .........til sommerbryllup. Katja, som også er min bedsteveninde, skal giftes! Ikke fordi jeg egentlig troede jeg var så meget til brylluper men nu kan jeg mærke tøsepigen i mig vinder frem. For det bliver da sjovt at planlægge det lille havebryllup, finde noget gammel, noget nyt, noget lånt og noget blåt til hende sammen med Theresa - som jeg da sikkert også skal planlægge vores udgave af et polterabend til Katja-musen sammen med... Og så skal man jo finde en fin kjole at have på, og på dagen skal der sættes hår på os og på Katja og og ja... så mange tøsede hyggelige ting som jeg glæder mig helt vildt til!! Jeg er blevet piget med langt hår og kan lide at gå i kjoler - hvornår skete det???

.........til drømme om fremtidige rejser. Til Australien (hvor Theresa har været og er fræk nok til at lægge bunkevis af billeder op på fjæsen fra så man bliver helt galdegrøn i hovedet af misundelse - meeeen det er nu alligevel så sjovt at kigge på...), til Island og ride tværs over landet på med en flok veninder, at kommer til New York og drikke cosmopolitans og kigge tøj (se der kom den tøsepige frem igen - aner virkelig ikke hvor hun kommer fra...) og til London igen.. bare fordi det er verdes mest fantastiske by!

.........til en lille..... nej stor drøm om at komme til Dublin her i sensommeren sammen med Theresa-pigen. Det er så længe siden jeg har været ude og rejse og det er ved at være hårdt tiltrængt. Og hvor ville det være et fantastisk sted at komme til - Irland har altid fasineret mig. Landet min yndlingsforfatter kommer fra og skriver så meget om, landet fyldt med violiner og skøn folkemusik og syngede mennesker og som bare er grønt og smukt og åbent! Ja jeg VIL til Dublin til sommer - måske man burde røve en lille bank?? Mænd i politiuniform er jo heller ikke det værste syn i verden ;)

Sikken nogle flyvske tanker jeg har - men det er nu dejligt at sende en del af mig selv ud af min lille lejlighed uden den bliver våd!

"Drømme er livet's krydderi"

- Troels Kløverdahl