onsdag den 28. marts 2012

Sidder med en bittersød fornemmelse...

Så er de tre måneder på bofællesskabet snart gået. Jeg kommer virkelig til at savne det - af flere forskellige årsager. Jeg har syntes det var skønt at have en "hverdag." Noget fast at stå op og skulle hjemme fra til og det har været skønt at have en fast vagtplan nogle uger frem i stedet for livet som tilkaldevikar.
Jeg har elsket at arbejde sammen med og lære af personalet på bofællesskabet som alle er dedikerede, dygtige og rare mennesker. Mest af alt kommer jeg dog til at savne "mine" beboere. Alle som en for alle deres egenskaber, "særheder", personlighed og gåpåmod.

Da jeg begyndte i praktikken for tre måneder siden var det første min vejleder gjorde at advare mig om at enten kommer man til at elske at arbejde med voksen handicappede eller også kommer man til at hade det (nogle til at frygte det). Her næsten tre måneder efter kan man kun give hende ret - Jeg elsker det!! Jeg håber virkeligt at der er en plads til mig på et af Syddjurs bo- eller aktivitetscentre når jeg engang er færdig uddannet. Indtil videre har jeg i hvert fald fået tilbud at blive tilkaldevikar på min praktikplads når jeg slutter som praktikant her den 13 April  og har idag været nede og skrive under på en ansættelseskontrakt.

Jeg stoppede på læreruddannelsen fordi jeg følte jeg psykisk ville komme til at tage mit arbejde med mig hjem, hvilket jeg igen føler jeg gør her. Dog på en helt anden og mere positiv måde. Flere gange i løbet af dagen sender jeg de kære mennesker på bofællesskabet en tanke eller to - men har aldrig ondt af dem for jeg ved de har det godt når jeg tager derfra og de bliver passet godt på.

Jeg elsker mit arbejde og min uddannelse, på trods af jeg kommer til at savne den daglige gang på bofælleskabet (og heldigvis skal man jo ikke sige helt farvel til de kære mennesker ;)).
Men efter at have arbejdet i flere forskellige butikker, børnehaver, SFOer, have været handicaphjælper, startet på uni og senere læreruddannelsen for igen at være droppet ud er det en tryg og varm fornemmelse endeligt at have fundet et sted, jeg føler jeg hører til. Et felt der ikke kommer til at kede mig og jeg derfor flygter fra, et felt hvor jeg føler jeg hører til og ikke mindst føler jeg kan gøre en forskel - lidt efter lidt, dag efter dag...

Livet er skønt... og en smule trist. :)

torsdag den 22. marts 2012

Er igen i det der humør...

... hvor jeg er træt af alt.

Mine ting, tøj og mest af alt lejlighed. Hader lige nu at bo i en et-værelses men har heller ikke råd til at flytte til noget større som det er lige nu. 3 år (der er jeg færdig som pædagog) ved jeg dog jeg ikke orker at blive boende.

Kunne virkelig godt tænke mig at bo i Rønde, med alle butikkerne og ikke mindst busterminal tæt på, men ikke mindst en med 2 værelser. Hvor jeg jeg dog træt af at sove i mit køkken/stue!! Det er ikke noget, der har gjort mig noget længe men jeg bliver 25 her til sommer og nu er det snart ved at være nok. Jeg flyttede i min første 1 værelses i Løgtør i 2006 og boede der et år. Så boede jeg i en to værelses i Randers et års tid og nu har jeg så snart boet i den 1 værelses jeg bor i nu i 4 år og det er bare 1 år mindst for meget. I sommers overvejede jeg at flytte til en anden 1 værelses men vidste med mig selv det ikke have hjulpet ret meget, Rønde eller ej.

Kunne en million ikke lige falde ned i skødet på mig så jeg fik råd til lejlighed i Rønde med have og eventuelt en lille hund???

Suk suk suk - havde lige brug for at brokke mig.

tirsdag den 13. marts 2012

Mystik pakke!!!

Idag modtog jeg en meeeget mystisk pakke. Den ankom på posthuset i weekenden og idag fik jeg så fat på den. Den var uden afsender og uden brev, men med en Aussi shampoo og en hårkur. Ikke at jeg ikke er glad for gaver - for det er jeg skam!! Men min nysgerrighed holder ikke til ikke at vide hvem den er fra - så har du sendt mig en skøn pakke/gave så sig til så jeg kan sende dig en kæmpe tak og varm tanke til gengæld :D




lørdag den 10. marts 2012

Nyder en min friweekend...

... skønt med tre dage uden arbejde (praktik) og studier. Det har været tiltrængt kan jeg mærke. Den første fridag her er gået med hjemmehygge foran computeren og en tur i Rønde og bruge penge på mere og mindre fornuftige ting ;) Køleskabet skulle jo fyldes op og en go shampoo er altid en go ting til nyfarvet hår.. Så jeg kan jo konkludere at den eneste rigtige synd jo nok var øjenskyggen ;)

Men men står i nu og mangler en ny go shampoo, balsam eller hårkur kan jeg kun varmt anbefale Aussie!

onsdag den 7. marts 2012

Igen har jeg forsømt bloggen....

... og det er jeg virkelig ked af. Praktikken, som jeg elsker, stjæler meget af min tid og når jeg ikke er i praktik laver jeg praktiklogbog eller læser lektier, for de skal jo også stadig passes.

Jeg elsker at arbejde med voksne udviklingshæmmede og tror virkeligt, jeg har fundet min rette hylde! Det er så livsbekræftende og udfordrende! Pædagogerne er skønne og jeg har fået tilbud en stilling som vikar, når jeg er færdig i praktikken, som jeg med glæde har takket ja til!


Og så er jeg blevet klippet igår, som i ser - lover der kommer en update om dit og dat snarrest men nu må jeg i seng for det er blevet sent og praktikken kalder igen imorgen :)