lørdag den 31. december 2011

2012 er lige om hjørnet...

... og jeg er næsten ude af døren.. På vej til Nordjylland for at fejre nytår med Theresa. Det bliver en super hyggeligt aften er jeg sikker på og jeg glæder mig - også selv om det bare er en smuttur den her gang. Imorgen (når Theresa kommer fra arbejde den stakkel) står den på mere hygge og biograftur. Det er jo meget passende at se New Years Eve - den første Januar ikke? :) Håber i alle sammen får en super aften!! Rigtig godt nytår til alle som læser med hele tiden eller ind imellem.

"An optimist stays up untill midnight to see the New Year in. A pessimist stays up to make sure the old one leaves" - Bill Vaughan.

mandag den 26. december 2011

Nu er det jul igen...

... og nu er det jul igen og julen varer lige til Påske. Det håber jeg ikke.. det håber jeg ikke for det lyder dælme dyrt ;)

Hejhohoho :) Håber i alle sammen havde en super go' jul. Lad mig fortælle hvordan mine dage er forløbet. Lillejuleaften går altid med pyntning af træ, indpakning af gaver og spisning af risengrød (dog ikke ret meget til mig - for jeg har aldrig forstået charmen ved det hvide stas).
Ja indpakningen af gaver er egentligt meget hyggeligt, men jeg får det altid udskudt til sidste øjeblik og hvert år bliver jeg lige forbløffet over hvor mange der egentligt er... eller rettere hvergang man lige tror man er færdig opdager man den næste bunke (det gør det jo ikke bedre man næsten altid kommer til at pakke mors gaver ind også men ved et mirakel slap jeg fri for dem i år ;))

Pytningen af træet elsker jeg dog (også selv om jeg nu har to rifter på to fingre efter det pokkers sølvglimmer). Det er lidt forskelligt hvordan vi pynter det fra år til år, men i år (ligesom sidste år) blev det bestående af guld, sølv og røde kugler (og et enkelt æble som havde gemt sig mellem kuglerne men så kan man jo lege Find ÆbleHolger mens man render rundt om træet). Jeg elsker juletræer og vil hele mit liv insistere på at træet skal være levende og ikke det plastik skidt som man kan få i Harald Nyborg - julen skal dufte af gren :) Jeg synes nu også vores træ i år blev ret fin :)

Juleaften gik med besøg hos Bent og Mona, og selve aftenen i selskab med mor og far. Jeg tror alle blev glade for mine gaver til dem. Mona fik en søstrekalender med billeder af os, body shop creme og Bones dvd, Mor fik en cow parade ko (jaaa en mere til samlingen - mon hun snart selv kan være i huset) samt creme fra body shop og en Bette Midler cd, Far fik - øøøh ja dimser til bilen (Jan hjalp da de skulle købes ;)), et par gamle danske film og en super god i julegave fra mig og mor:

Den kan man da ikke andet end blive glad for vel? ;) Hehe! Og hvad mig selv angik fik jeg en hel gaveregn :) Godt Creme, en Aussie hårkur, neglelak fra Depend, en brusehylde (den gamle er snart rustet væk så en i plastik er en go' ting). En masse film - Notebook, Tropic Thunder, Lincoln Lawyer, Hangover 2 og Moonlight serien :) Plus noget super musik Adele 21, Coldplay (den nye med det bisarre navn ;)), Tina Dickow - Begining, Detour and an open ending... og og og mor fik et vaffeljern så jeg fik hendes aflagte (som stadig er godt bare ikke dobbelt som hun havde ønsket sig :D) 


To andre super gaver fra Blomsternes Hemmelige Sprog og Den hundredeårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt  - to bøger jeg virkelig glæder mig til at få læst. 


Og julen er jo ikke fuldendt uden lækker mad :) Far overgår det altid så her stod den på intet mindre end and, frikadeller, julemedister, rødkål, hvide kartofler, brune kartofler og sovs (plus ris a la manden til sidst) ;) Velbekomme ;)

"Christmas Eve was a night of song that wrapped itself about you like a shawl. But is warmed more that your body. It warmed your heart.... filled it, too, with melody that would last forever." - Bess Streeter Aldrich 

lørdag den 24. december 2011

Ville lige tage mig tid til...

.... at ønske jer allesammen en rigtig glædelig jul :) Jeg holder min sammen med min familie og jeg håber i alle får en skøn aften, hvor i så end er i aften :)


"Julen er hjerternes fest"

onsdag den 21. december 2011

Føler mig rigtig sløv...

... og slatten og ugidelig idag. Så det er godt dagen er ved at være slut.

Men imorgen står den på pyntning af juletræ nede hos de gamle. Der er simpelthen ikke noget hyggeligere end at pynte træ, så det glæder jeg mig til - men jule musikken skruet op for fuld udblæsning ;) HYGGE :)

Igår var jeg en tur i Den gamle By med Katja. Den gamle By er altid et skønt sted, men jeg anbefaler man besøger den om aftenen, hvis man gæster den i julen. Der var stadig lyst, da vi tog derfra og det er som om julehyggen først rigtig rammer byen når daglyster forsvinder. Det og den manglende sne i år gjorde byen lidt mindre hyggelig end jeg husker den.

Man Katja fik da leget Julenisse, da hun opdagede en eller anden spøgefugl have ønsket sig en tampon inde i kalenderhuset ;)

Men nu er de travle juledage overstået, gaverne er købt(dog ikke pakket ind men jeg har jo et par dage endnu;)), kagerne er bagt, julebesøgene er aflagt - så nu ser jeg frem til en stille og hyggelig jul med familien og et skønt nytår sammen med Theresa :)

"Christmas is a time when you get homesick - even when you're home" - Carol Nelson

torsdag den 15. december 2011

Et par hyggelige dage...

... i det sønderjyske!

Det er sjovt som man vender sig til at være foruden mennesker, der betyder noget for en. Jeg kan huske, da jeg boede i Nordjylland gik der ikke længe inden jeg lige så stille begyndte at vende mig til ikke at se min familie hver dag som jeg plejede. Sådan er det stadigt.
Nu bor jeg tæt på min mor, far og søster, men min storebror er for knap to år siden flyttet til Sønderjylland. Ind imellem savner jeg ham da, især når jeg går forbi hans gamle lejlighed, for det var så nemt bare lige at slå et smut ind før. Nu skal det planlægges og skrives i kalenderen, når vi skal ses! Jeg hader at være nødt til at skemalægge besøg hos min familie og venner, men sådan er livet og sådan er det at blive voksen, men hvor ville jeg ønske jeg var barn/teenager igen ind imellem. Ingen regninger der skal betales, ingen ansvar og kedede mig sig bankede man på nabodøren og hørte om der var nogen der kunne lege.

Nå men skidt pyt - jeg savner min bror lige nu, men vi havde et par super hyggelige dage sammen i Esbjerg (også selv om hr. fummelfinger tvang mig til at pakke hans julegaver ind) ;) Det er sjovt, hvordan jeg hver gang er sammen med Jan (alene), kan mærke jeg bliver lillesøster igen - lidt a propro det at ønske man var barn igen. Jeg er ikke som et barn, når jeg er sammen med ham det er ikke det jeg siger, men jeg tror aldrig det barnlige skær der var om ham da jeg var lille vil forsvinde. Han er MIN storebror og jeg ved han altid vil være der for min og omvendt.

Hvor er jeg heldig jeg har sådan en skøn familie!  


"Venner kommer og går - men dine søskende er dine, nu og i evighed"

lørdag den 10. december 2011

Du lyver!!

Vi lyver alle sammen. Det er budskabet i Julia Lahme's bog Sandheder fra en Løgner, som jeg netop igår blev færdig med at læse.

Det nærmeste jeg kan komme en beskrivelse af bogens stil er at sammenligne den med Elizabeth Gilbert's Spis, bed, elsk. Den er skrevet i en form for dagbogs format, hvor vi følger hendes udvikling (fortalt i datid) efter hun er blevet spist af FinansGrisen, som hun referere til finanskrisen under. Den handler både om det at finde sig selv, om hvor meget identitet vi ligger i de roller, der er os påduttet, hvis ikke af andre men så af os selv. Sidst men ikke mindst handler den om de små løgne, vi fortæller hinanden eller måske værre endnu os selv.



Den sidste del af bogen kan jeg bedst forholde mig til. Eftersom jeg ikke er hverken mor eller karrierekvinde (eller har nogen behov for at lægge nogen som helst del af min identitet i hvor fint mit visitkort er) gled den del af bogen lidt hen over hovedet på mig. Jeg må faktisk indrømme jeg flere gange, især i starten af bogen havde lyst til at tage den kære forfatter og ruske hende og fortælle hende hun skulle tage sig sammen, men alligevel var der en lille del af mig der forstod hende. Selv om jeg ikke selv er en kvinde, der nogensinde vil have et ubeskriveligt behov for at kravle op af karrierestigens smalle trin, forstår jeg godt de kvinder der gør og jeg ville lige netop lyve for mig selv, hvis jeg ikke anerkendte, hvor vigtigt ens job i forhold til hvordan andre mennesker møder en. Hvad jeg ikke forstår er hvorfor er det så vigtigt? Ville jeg være blevet et andet menneske, hvis jeg ikke var havnet på pædagoguddannelsen, men istedet havde færdiggjort en læreruddannelse, mit engelskstudie på universitetet eller valgt at læse antropologi eller æstetisk og kultur?? Alle disse uddannelser har alle været til seriøs overvejelse, men hvilket job jeg vælger gør mig da ikke til den jeg er? Eller gør det? Er det en løgn jeg har fortalt mig selv og derfor nu tror på?

Og hvad med alle de andre løgne? Dem vi fortæller hinanden? Har vi ikke alle haft lyst til at fortælle veninden, hun har valgt forkert? At hendes kæreste er en idiot og at hun sidder fast? At den anden venindes trøje er grim og absolut ikke gør noget godt for hendes hud, men mindre hun da prøver på at ligne et spøgelse? Eller løget os syge, når vi i virkeligheden bare ikke orkede firmafesten eller familietamtam dagen? Jeg er ikke uskyldig i nogen af disse og alligevel ser jeg mig selv, som et sandfærdigt mennesker, der hellere vil såre mennesker med en sandhed end viske bag deres ryg og smile gennem løgnen, når jeg passere dem på gangen. Sandheden gør altid mest ondt, når den kommer af afveje, så hvorfor ikke bare gøre os, det til en regel at fortælle sandheden altid? Fordi den også gør ondt, er svaret!

Læs bogen - den sætter tanker igang. Jeg har ikke en facitliste til hvordan et godt og sandfærdigt liv bør leves, men jeg har mine egne regelsæt, jeg lever efter. Bogen her fik mig til at stille spørgsmålstegn ved nogle af disse? Hvem ved måske den også kan rykke lidt ved dit?

"Snak ikke om dig selv, det vil andre gøre for dig så snart du er gået" - Wilson Mizner

fredag den 9. december 2011

Aalborgtur...

... er altid en farlig ting! Jeg kender simpelthen ikke nogen, der er så god til at lokke andre til at bruge penge, som Theresa!! Heldigvis for mig den her gang gik det bedre med viljestyrken (men også kun fordi jeg havde en huskeseddel til alle julegaverne at fokusere på).

Men SKØØNT - de fleste er ordnet nu!! Dem til Elisabeth, Mona, Mor, Far og Katja er ordnet - så nu mangler jeg bare et par stykker og så en halv til Theresa, men hun er jo ikke nem at købe til når hun står lige bag ved - måske man skulle have betalt manden til at parkere hende i toppen af pariserhjullet? Ja for sådan et var vi også oppe i!! Og jeg elsker pariserhjul - det er så hyggeligt og smukt at se alting fra oven for en gangs skyld :)

Og i bio var vi da også (det er jo næsten en fast begivenhed hver gang i er sammen - og det er så hyggeligt at have en at tage i bio med). Theresa havde vundet billeter til Niceville (eller The Help, som den hedder på engelsk) og hun var så sød at dele dem med mig, hvilket jeg er fantastisk glad for hun gjorde, for jeg tror nemt det kunne være en film jeg ellers var gået glib af. Du ved en af de der film, som man er sikker på er god, men aldrig rigtig får taget sig sammen til at se alligevel og det ville have være en skam. Fantastisk film, genialt plot og utrolig imponerende skuespil - kan du nå det så smut ind og se den :)



Mad på klostertorvet (og kage og varm kakao mmmm) var nu heller ikke at kimse af :) Alt i alt et par skønne dage i godt selskab og jeg glæder mig allerede til nytårsaften (og nytårsdag med nytårsfilm) i Theresas hyggelige og yderst underholdende selskab!

“Det er så meget venligere med to.” - Peter Plys

tirsdag den 6. december 2011

Julebagning....

.... noget af det hyggeliste ved december er at rende rundt i et køkken til duften af vaniliekranse (aka. vaniliekager mit tilfælde) og til tonerne af julemusiken fra radioen (eller mig tilfælde computeren). Jeg elsker at hygge med kagebagning og madlavning og jeg glæder mig til jeg en dag har mit eget køkken (jeg bor en en et-værelses) at gå amok i....

men her er i hvert fald lidt billeder, der kan få tænderne til at løbe i vand - jeg dufter i hvert fald stadig af en blanding mellem kakao, vanilie og kanel.. mmm :) Nu er det i hvert fald afsted mod Aalborg og Theresa med mig..

Chokolade Cookies bliver mixet

Kagedåserne der er kørt i stilling 

Far tænder gasovn (for det tør jeg ikke - ingen svendne øjenbryn til mig tak :)

Jødekagerne er ovnklar

Og så er der kager :D
"Et kompromis er kunsten, at dele en kage så alle tror, de har fået det største stykke." - Winston Churchill

mandag den 5. december 2011

Stortudede..

... til en film her den anden dag og jeg må indrømme, det ikke er så tid og absolut mere sjældent er det en film får mig til at grine gennem tårene.

Filmen jeg så var Charlie St. Cloud. En skøn lille film om at miste, at give slip og indse hvor umuligt det end synes, så går livet videre selv efter de værste tab. Plottet er godt og filmen i sig selv er go', men det pinte mig faktisk lidt jeg måtte give mig og indrømme Zac Efron (du ved ham med grydehåret fra de irriterende High School Musical film?!) er blevet en imponerede god skuespiller.



Nå men nu er det vist på tide at hoppe i seng. December er jo en travl måned og imorgen er det vaksetøj, kigge på studier og pakke tøj til Theresa besøg dag :) Glæder mig... :)

"Man har et standpunkt til man tager et nyt." - Jens Otto Krag