Så for pokker...

.... jeg har jo haft så travlt med min praktik start jeg helt har glemt bloggen. Undskylder mange gange - det er faktisk ikke fordi jeg ikke har tænkt på den, men har syntes jeg havde nok at gøre med de lange lidt skæve vagter og alle de der hverdagsting som man jo SKAL gøre (også selv om sengen og dvdafspilleren er en del mere tillokkende.)

Nå men praktikken!! Selv om praktikstedet her bare var min anden prioritet er jeg virkelig ovenud lykkelig for det lige netop op blev stedet her, jeg havnede på. Praktisk set er det skønt at ikke have mere et max. 15 på "arbejde," meeeen det er faktisk ikke det der glæder mig mest. Tror faktisk næsten jeg ville have været okay med en mindre dagsrejse fordi stedet simpelthen er så fantastisk. Jeg elsker det!!!

Min vejleder og jeg kommer super godt ud af det med hinanden. Det er så skønt man kan grine og pjatte hver dag og ikke føle sig som en lav ussel øvelsespraktikant!! De andre pædagoger er så søde og SÅ tålmodige - og tro mig at have mig med "på slæb" en hel dag, kræver tålmodighed for jeg er nysgerrigheden selv og vil helst lære ALT lige NU ;)

For jer, hvis næse det er gået forbi "arbejder" jeg med voksen handicappede og det er mit første forsøg inden for dette område. Jeg siger jer, jeg var nervøs den første dag. Kunne jeg nu finde ud af det? Ville jeg være komplet inkompetent når det kommer til at arbejde med mennesker med nedsat funktion eller mental og psykiske handicap? Hvordan ville pædagogerne være? Hvor rigide ville de være i deres holdninger?

Men jeg blev så positivt overrasket. Alle spørgsmål og "kritiske observationer" blev positivt taget imod. JEG blev taget rigtig godt imod, ikke bare af personalet, men også beboerne som jeg føler i høj grad allerede har accepteret mig og begyndt at knytte nogle bånd og relationer til mig. De er nemme at tale med og kommunikationen (tegn til tale med nogle af dem) går støt frem.

En af de ting der overraskede mig selv var, at jeg faktisk slet ikke var hysterisk omkring personlig hygiejne - jeg vil sige jeg kan komme på sjovere til at lave end at skifte en ble, vaske en tisdyne eller bade en beboer (sidste med fordi man jo er ved at koge væk inde på det pokkers badeværelse), men det er faktisk overhovedet ikke nær så slemt eller grænseoverskridende som jeg havde forstillet mig det ville være.

For at opsummere - jeg arbejder med de mest fantastiske beboer, skønne ararangagerede kollegaer og når mine tre måneder engang er slut hen i april tror jeg virkeligt det bliver hårdt at forlade stedet!! 


"Hvad jeg hører, det glemmer jeg. Hvad jeg ser, det genkender jeg. Hvad jeg gør, det lærer jeg" - Kinesisk Ordsprog.

Mit navn er Karina og jeg er...

....en krusedulle!

Eller det har jeg, jeg da i hvert fald lige læst, jeg er. Jeg laver nemlig altid kruseduller, når jeg taler i telefon, når jeg er i skole, når jeg er til møde - kort sagt hver gang det er krævet at jeg skal sidde på min rumpe og lytte til en eller anden pludre løs.

I følge Femina er det ikke fordi jeg keder mig, men for at hjælpe mig på min egen koncentration. Sorry Femina men jeg tegner altså kun kruseduller, når jeg lytter til mennesker, der snakker langsommere end en snegl kravler eller bare vrøvler om noget der er komplet uinteressant for alle andre end dem selv (faktisk har mennesker, der ligefrem lader til at kede sig selv med deres snik snak). Betyder det jeg ikke er en rigtig krusedulle alligevel? Måske jeg kun er en krummelure så ;) 

Go' weekend til jer alle :)

"Jeg er en bjørn med en meget lille hjerne og lange ord irriterer mig" - Peter Plys.

Dengang ved frisøren...

Jamen jamen så glemsom man kan være :) Jeg kiggede lige billeder på min mobil og kom i tanke om jeg tog nogle fiiiine billeder, da jeg var ved frisør som jeg slet ikke fik brugt, så her kommer de.

Jeg elsker at værre ved fisør! Det er to timers forkælelse med hårvask, massagestol, hyggesnak og bladlæsning! Og så kommer man ud derfra og er meget kønnere end før det kan man da kalde en win-win situation (sorry - har lige set gamle punkt 1 reklamer på youtube og nu sidder den altså fast). Jeg ved godt man ligner et grimt juletræ, eller noget der har været fanget i en vindtunnel fyldt med toiletpapir, mens man sidder der, men pyt det gør alle de andre jo også :)

Især her når vi nærmere os julemåneden er det hyggeligt, for mens farven stivner i håret på en (eller hvad det nu er det fortager sig der oppe), så fik jeg læst om alt fra Rasmus Seebach (der synes han har go' stil) til adventskranse, der jo ikke behøver at være kranse, og så løb tænderne i vand til de mange gode opskrifter - så det var godt man havde kaffen til at tage det væreste ;)

Meeen jeg vil sige jeg var en anelse bekymret over den orange farve, der blev klasket i hovedet på mig den her gang. For ja!! Den var orange da Charlotte (min frisør) klaskede den i hovedet på mig.. og den blev ikke mindre orange af at sidde i håret. Kast selv et blik over på billedet og se hvorfor jeg var skræmt :) Men håret blev da heldigvis ikke orange, men meget meget rød i striber, som nok husker fra mit tidligere blogindlæg, så helt slemt var det ikke.

Det var nu ikke helt meningen, det skulle blive helt så rødt som det blev men skidt pyt. Det er godt med lidt kulør her i de kolde lange vintermåneder, og så behøver jeg jo ikke Rudolfs næse til at finde vej, jeg bruger bare mit hår ;) Ej jeg synes egentligt det er flot nu - skulle bare lige vende mig til det, efter en lang periode med min egen hårfarve mere eller mindre eller bare lidt brunt. Det er faktisk næsten helt en skam mit hår ikke holder rød så godt, så efter et par vaske er farven taget lidt af (eller måske er det netop derfor jeg synes det er flot nu? U never know). 

"Forfængelighed er fornuftens kviksand" - George Sand.