Et forsinket tak for fødselsdagsgaven til Løkke..

Ja så blev der udskrevet valg i lille Danmark og så endda på min fødselsdag.. Tak for det Løkke - det var på tide. Jeg var ellers sikker på der skulle statskup til for at få lidt forandring her i landet.. for forandring er lige netop det vi har brug for..

Nå men det var egentligt ikke et indlæg om politik, holdninger og ideologi - jeg havde tænkt mig at skrive (måske det kommer senere hvem ved, der er jo længe endnu til den 15. sep.) - nej det her bliver et indlæg om mennesker og deres evne til at irritere mig.

Misforstå mig ikke - jeg elsker demokratiet og folk har ret til deres meninger og holdninger - men når man begynder at trække lighedstegn mellem nationalfølelse og bestemte partier står jeg af.. Det her indlæg er fremprovokeret af den her replik jeg fik stukket i hovedet tidligere idag: "Guud jeg troede du stemte DF, du er da ellers så nationalistisk."

"Nationalistisk"??? Hvordan er man lige nationalistisk?? Er jeg glad for at bo i Danmark? Ja! Synes jeg det er lidt fedt at tale et sprog kun få kan? Ja. Synes jeg Danmark er et smukt land? Ja! Er jeg stolt af at være dansk? For det meste ja! - men det har da absolut intet at gøre med hvem jeg stemmer på, har det? Hvordan kan det være DF på en eller anden måde har fået eneret på at være et nationalistisk parti?

Danmark er et dejligt land, som kun ville være dejligere hvis det blev ledet af mennesker der ønsker lighed frem for fordom, folk der tager hånd om de svage og kan styre Danmark sikkert ud af krisen som en stærk samlet nation. 

En anden ting i den her valgtid, er alle de bedrevidende mennesker man støder ind i. Folk der tror de er frygteligt kloge bare fordi de har set nyhederne. Vil faktisk hellere skændes så det brager med en person der ikke behandler mig som om jeg er dum end værre enig med et bedrevidenede mennesker....

Nej lad os hylde vores forskelligheder, sætte os ned og lytte til de mennesker som tilbyder at lede vores lille dejlige land, så vi alle kan tage et fornuftigt velorienteret valg den 15. september. Og lad os så også alle blive enige om hvis vi ikke har noget pænt at sige til hinanden så lukker man arret (eller skyder efter holdningen og ikke personen). 

Godt valg (og forhåbentlig en ren valgkamp uden for meget svinekampnage). Vi ses ved urnerne den 15. ;)

"Masserne vil følge en leder, som marcherer tyve skridt foran, men hvis han er tusind skridt foran dem, ser de ham ikke og følger ham ikke. " - George Brandes

Glæææder mig...

.... til at blive klippet!!

En af de frisure jeg overvejer.

Jeg er så træt af mit hår! Efter jeg gik det permanentet er det tørt og fælder helt vildt (seriøst jeg tror snart jeg finder skaldede pletter!!), så jeg har bestemt mig for at få klippet et stykke af længden, hvilket forhåbentligt også jager det sidste krøl på flugt.

Jeg har besluttet mig for det er sidste gang jeg tager på frisørskole (i hvert fald, hvis det er for at få krøller i, hvilket jeg bare generelt ikke tror sker lige foreløbigt). Nå men min tid ved frisøren (min egen gode frisør der altid er sød ved mit hår.)

Nå men tiden er den 25 august (kunne desværre ikke få en før Katja's bryllup - men det er da dagen før min fødselsdag, så måske jeg kan skrive klip og farve af som fødselsgaven til mig selv ;)).

En anden mulig - minus krøl

Under alle omstændigheder er jeg i hvert fald begyndt at kigge på frisure, som jeg overvejer skal pryde mit hoved snarest. En ting er i hvert fald besluttet - jeg skal have farvet mit hår mørkere igen ligesom jeg fik sidst (heeeelt tilbage i oktober - det er godt nok alt for længe siden!).

Jeg har bare altid så svært ved at bedømme hvordan de forskellige haircuts faktisk vil se ud på min knold... Jeg ved bare mit hår skal være kortere end det er nu, i flere lag og gerne med kortere pandehår.. Her efter kommer dog nogle flere krav - for det er jo ikke nok med skidtet er pænt - det skal jo også være praktisk hvis ikke jeg skal blive hys på det efter en uge eller to.

Endnu en - dog nok lidt
længere end her.

Det skal stadig kunne komme i en hestehale (pyt med hvis det er under tvang fra en bunke spænder men op skal det kunne komme når man spiser, gør rent, rydder op eller sidder og syder over lektierne), hvilket leder mig til det andet og mindst lige så vigtige krav - pandehåret skal have en længe så man kan få det væk! Enten med et spænde (uden det strikker til højre, venstre og lide i vejret) eller om bag ørene (det ser dumt ud ja - men who cares så længe det ikke er i øjnene.

Så der kigges på billeder af skuespillerinder - og der ledes efter hairstyles på nettet, men øj hvor er der maaaange. Det er svært at bestemme sig og igen er det svært at forstille sig, præcis hvordan den kommer til at se ud med min hårtype og oven på mit hoved... Men fordelen ved hår er jo heldigvis det vokser ud igen (men det kan dælme gå langsomt til tider synes jeg..), så hvis det er alt for håbløst er det jo ikke helt uopretteligt og hvis man nu lader være med at gøre det alt for kort kunne man jo sige CUT af med lidt mere og reddet blev det ;)

Jeg kigger i hvert fald lidt videre - men indtil videre sidder mit favorit look på Jessica Alba (føler lidt det er en trend, det var jo også hendes krøller jeg var misundelige på... men lad os håbe det går bedre og mindre smertefrit for det stakkels hår den her gang..)

Beslutninger, beslutninger, beslutninger... ;) Måske man endda skulle kigge lidt efter inspiration på siden her: Citat uglen's skøre verden??

"Forfængelighed er fornuften's kviksand" - George Sand

Forresten....

har jeg jo helt glemt at fortælle, jeg er blevet optaget på netuddannelsen som pædagog i Viborg... Jeg glæder mig til at komme igang igen. Det bliver rart rent faktisk at have noget at stå op efter hver dag (også selv om det i de fleste tilfælde jo nok bare er en bog)...

Hvad vigtigere er tror jeg, at jeg har fundet den rette uddannelse den her gang, det er jo en uddannelse jeg har kredset om flere gange, men det har alligevel aldrig været den jeg har begyndt på af en eller anden mærkelig grund.

Jeg er også blevet mere afslappet omkring valget den her gang end jeg har været de tidligere to gange (engelsk på Århus universitet og læreruddannelsen i Århus), er at det langt om længe er gået op for mig at det valg jeg træffer nu ikke behøver diffinere mig resten af mit liv.. Hvis det om ti år ikke er pædagog jobbet der trækker længere kan man jo altid videreuddanne sig eller hoppe over i en helt anden boldgade og blive journalist, blomsterbinder eller hvem ved måske endda åbne sin egen lille læse café - mulighederne er uendelige så længe drømmen og viljen er der...

"Til syvende og sidst er hvert enkelt liv ikke mere end summen af tilfældige kendsgerninger, en optegning af vilkårlige skæringspunkter, af held, af tilfældige begivenheder der ikke afslører andet end deres egne manglende formål." - Paul Auster.

Det bedste i verden...

er Katja og hendes dejlige, fantastiske børn!

Jeg har lige lagt røret på efter et herligt langt telefon opkald med den bedste veninde i verden! Der er ingenting jeg elsker mere end at snakke med hende - det skulle da lige være at besøge hende! Jeg tror ikke andre en en kvinde med en tæt veninde kan forstå den følelse.



Katja med Marius på ryggen
og Astrid på køretur



Ud over at være et fantastisk menneske har hun også verdens skønneste unger i verden! For en hver anden ville det at snakke i telefon med Katja måske være en smule stressende, men jeg elsker det.

Der er ikke noget bedre end at samtalen pludselig bliver stoppet ved mor-Katja udbryder; "Nej Marius ikke stikke hovedet derned. Det er altså et campingtoilet" eller "Årh nej Karina lige et øjeblik nu slog Astrid en kolbøtte ned af skateboardet."
Jeg ved heller ikke noget bedre end at lytte til glæde eller endda vrede små barnestemmer i baggrunden mens jeg diskuttere minder, fremtidige hyggestunder eller måske endda de små uhyrere selv med deres moar.
Hvis nogle skulle være i tvivl elsker jeg de to børn højere end noget andet i verden og jeg er stolt af at være deres "moster."

En del af vores samtale faldt på årstiderne og hvor heldige vi egentligt er at bo i et land, hvor vi ofte har hvid jul, ruskende efterårsstome med farvestålende blade flyvende om ørene, somre der varmer vores krop op og giver fornyet styrke og smukke milde forår hvor verden springer ud på ny! Jeg fortalte Katja, hvordan jeg kan mindes sensommeren engang var min favorit årstid, fordi det var der jeg havde fødselsdag og det var der høsten for alvor gik igang (igen jeg kommer fra en familie, der stammer fra landet og min mors væsen er dybt præget af hun er en landmands datter).

Efterhånden tror jeg dog foråret er blevet min yndlingsårstid. Alt springer ud, en lang mø

rk vinter er overstået og lystet vender tilbage. Verden er som født på nu og håbene og drømmene for den kommende sommer begyndre at spirre i vores sind. Ja foråret er bestemt det bedste jeg ved!




Hovedgaden i Rønde

 Foråret kan måske også betyde tid til forandring? Jeg er ikke god til forandring, skal jeg måske lige skynde mig at slå fast. Jeg drømmer tit om det ja - og jeg elsker det tid, når forandringerne er sket. Problemet er at tage springet.
Igår modtog jeg et brev med et tilbud om en 1-værelses lejlighed i Rønde. Jeg har egentligt længe gerne ville flytte til Rønde, men på den anden side elsker jeg Thorsager. Det er byen, hvor jeg var barn, byen jeg altid har vendt tilbage til og mon jeg denne gang er klar til at forlade den? Kun 5 km væk - men Thorsager er for mig noget ganske specielt.

Rønde har dog flere butikker og der er mere liv - bus forbindelserne er da også noget bedre end dem til Thorsager.



Thorsager gadekær og rundkirke



Lejligheden er kun 400 kr. dyrere om måneden end den, hvor jeg bor nu, men en anden ting der holder mig lidt tilbage er at det er en 1-værelses ligesom den jeg bor i nu. Jeg havde altid tænkt mig, at næste gang jeg skulle igennem besværet med at flytte skulle det være et en 2-værelses. Problemet er bare at det er økonomien ikke til ligenu!

En anden faktor er at den her lejlighed er en studiebolig (hvilket vil sige at boligforeningen er i sin ret til at smide mig ud hvert år omkring maj, da kontrakten er med årlig fornyelse), hvor imod den i Rønde er et fast lejemål.

Hvad siger i? Skal jeg tage springet? Beslutningen skal tages senest imorgen, da brevet skal nu frem til boligforeningen inden den 26. ellers bliver valget taget for mig!

"Kig dig godt omkring idag..... Alt hvad du ser lige nu, kan forsvinde imorgen"

Når enden er god, er alting godt

Ja jeg startede jo dagen med at være lidt halvknotten, som nogle nok har opdaget, men efter selv om jeg aldrig faldt i søvn igen, blev dagen alligevel ret så god.

En gå tur en det smukke forårsvejr igennem en by som Thorsager, hvor halvdelen af alle husene er gamle og faktisk rene små kunstværker at kigge på, bliver humøret jo fluks bedre - men glemsom jeg er, glemte jeg at jeg burde have været et smut forbi biblioteket. En Primo Levi bog som en veninde har anbefalet er nemlig kommet hjem, så nu håber jeg, at jeg når det imorgen - eller må den pænt vente til på mandag..... 

Og så har man jo været til barnedåb i dag... Sikken dog nogle fine små prinser og prinssesser vi har - og Vincent og Josefine er da nogle pæne navne (især Vincent som jeg altid har været ret vild med - men det er jo også typisk Mary og Frede at hugge et potientielt navn til mine kommende børn). Har dog bestemt mig for at jeg er så glad for navnet Isabella at jeg nu nok alligevel ender med at ha en datter med det navn på et tidspunkt - for man kan jo nok ikke adoptere den lille charmetrold vel????
Men Isabelle, Rebecca og Lucas lyder nu meget godt ikke??? Om den kommende mand ikke skal bestemme noget siger i? Nej hvis jeg skal føde - bestemmer jeg nævnene på kuldet ;)

Altså altså sikke noget pjat og mange år ude i fremtiden. Mit nuværende dilemma er meget værre og har intet med navne at gøre men farver!!! Skal min kommende kjole (og det er inden for et par dages fremtid den bliver bestilt) være rosa eller blå?? Hvis i har en mening så speak up :)

"Bag skyerne er himmelen altid blå"