søndag den 24. juli 2011

Årlig tradition..

....var endnu engang en succes.

Hvert eneste år i Juli måned drager jeg til Egeskov med min veninde Katja. Det har været vores årlige tradition de sidste fire år nu. Egeskov har sin egen magi for os begge to, da det var der vi for 4 år siden "fornyede" vores venskab efter ikke have set ret meget til hinanden i næsten et helt år.

Også i år gav Egeskov os den tid sammen vi havde brug for... Tid til bare at være Katja og Karina - væk fra familie, hverdag og "voksenliv" til bare at være veninder igen.

Turen starter altid med Katja kommer herned til mig, hvor vi går tur, handler ind til vores lille udflugt og kommer i rette stemning. Hvor efter vi onsdag morgen drager mod det fynske :) Her er en vigtig del af stemningen jo også den rette køre-musik, som i år blandt andet indeholdte godter som Red Hot Chili Peppers, Katie Melua, Adele, Tina Dickow og Kings of Leon (klik på en artist og hør en go' sang).



Jeg kan egentligt ikke sige, hvad vi præcis har lavet, men der er også en vis magi i at bære gå rundt på "vores" velkendte stier i Egeskovs flotte haver, at sidde på en gren på en hængebøg og hyggesnakke, at finde den pavilion hvor vi det første år sad i timevis og talte. Der er nu også et eller andet ved at gå på stier arm i arm med sin veninde, ligesom så mange andre veninder har gjort det i store flotte kjoler for 300, for 400 og 500 år siden. Tænke på hvad de har talt om, og at nogen måske gik der for sidste gang inden en eller begge piger blev sendt til andre steder i landet (eller måske andre lande) for at blive gift med en mand af værdig stand. Det er faktisk lidt lige som at vrandre rundt i en Jane Austen roman og beskue sceneriet år efter begivenhederne udspillede sig..... :)

Jeg elsker dog alt ved turen... Det er fantastisk man kan sove i telt på Egeskovs lille camping plads og der er da ikke noget bedre end at slå telt op og sidde og hygge med mad, kaffe (den der har opfundet trangiaen fortjener et smækkys ;)) og måske lidt rødvin... Jeg ved at mange hader at slå telte op og ned, gøre soveposer og liggeunderlag klar, men jeg kan nu godt lide det. Om det er samarbejdet om noget så simpelt som at "bygge" sit "hus" eller om det er forventningsglæden om de mange timer omkring teltet og minderne er jeg ikke helt sikker på, men jeg elsker alt ved at sove i telt...

Jeg elsker skønheden ved stedet. Slottet, haverne og de mange museer. Jeg elsker hyggen ved at lave mad på trangia og det tilhørsforhold jeg efterhånden har til stedet.


Jeg elsker min smukke veninde Katja og jeg glæder mig allerede til at skulle afsted til Egeskov med hende igen næste år <3


"Traditioner er gruppens forsøg på at forhindre det uventede sker" - Holger Thomas

mandag den 4. juli 2011

En kunstrig dag!

I sidste uge var jeg med min søster og hendes far en tur i Århus - hvor turen gik til Aros.

Aros er mit yndlings kunstmuseum - hvor smuk gammel guldalder kunst blandes med moderne, provokerende og inspirende kunst.
Mange af tingene er jo ens fra sidste gang man besøgte stedet men der er jo også særudstillinger, hvor jeg især havde glædet mig til en. Olafur Eliasson's Beauty - der gæster Aros i forbindelse med åbningen af hans Rainbow Panorama på toppen af bygningen.

Rainbow Panorama var grunden til vi tog afsted i første omgang (tror ikke vi havde fået lokket Bent (min søsters far) med, havde det ikke været for det imponerende farverige glasbyggeri på Aros tag.
Rainbow Panorama var en var oplevelse - lidt ligesom et besøg i drivhus eller måske Randers Regnskov - men ellers ret imponerende. Sjovt at se det skønne Århus i alle de farver som byen jo har af sind.
Til tider var gåturen rundt dog også en smule ubehagelige, da Rainbow Panorama strækker sig ud over Aros' tag og man derfor indimellem føler man går lige ud over kanten på bygningen, men denne sanseoplevelse var bare med til at gøre oplevelsen endnu mere mindeværdig.

Dog var jeg mere til at se Århus i sin naturlige skønhed på Aros nye tagterresse lige nedenunder "regnbuen."


Men Olafur Eliasson's Beauty udstilling levede i højeste grad op til mine forventninger. En sanseoplevelse uden lige og jeg skal helt klart besøge den engang mere inden den lukker i december. Måske man kan lokke "tøserne" (Theresa og Katja) med ud og se den, hvor jeg er ret sikker på de vil elske den lige så meget som jeg. Det "kunstværk" der gjorde størst indtryk på mig, var et helt rum oplyst af forskellige farver men alligevel indhyllet i tåge, så man ikke kunne se mere end 5-10 cm frem for sig (jeg var den eneste i vores lille selskab som vågede sig en tur rundt og jeg tager den gerne igen!). Imponerende!

Hele hans udstilling var generelt bare noget af det smukkeste leg med lys og farver jeg nogensinde har set. Blandt andet havde han et helt sort rum kun med en lyskegle og rislende vand i midten - hvilket gav det smukke resultat du ser til højre i ovenstående kapitel. Nedenunder ses et par af hans andre imponerende værker.



En anden sjov udstilling var af Fredrik Raddum som var sat op på en sådan måde, at når man startede med at gå ind i lokalet var beskueren, men når man begyndte turen rundt for at se nærmere på de forskellige værker også selv blev beskuet. Det var en sjov, speciel og tankevækkende udstilling som langt oversteg mine forventninger. Billederne nedenunder er af nogle af mine yndlingsværker fra denne udstillingen:





Dagen sluttede vi af med at gå en tur langs vandet, for at se udendørs udstillingen "Sculptures by the Sea." Der var langt mellem de virkelige gode værker her, men de som var, var til gengæld også imponerende. Mit yndlings var af det oversvømmede hus, hvor regnede stod ned - indendøre. En lille bøn til Århus - næste år skaf regntætte regnfrakker tak :) Dette værk kunne jeg ikke tage nogen billeder af da min mobiltelefon nok ville ha' protesteret over vandmængderne - men se nedenunder for at se nogle af mine andre yndlings værker.




Alt i alt en fantastisk dag - fyldt med skønhed, tanker og familie :)

"Den, der gifter sig med kunsten, får kritikken som svigermor" - Hildegard Knef.

fredag den 1. juli 2011

Gaveønsker...

Jeg fylder snart år.. (er man gammel hvis man ind imellem glemmer hvor gammel det er man bliver den her gang??).. og folk er begyndt at spørge mig om hvad jeg ønsker mig.

Ting som gavekort til H&M, MatasZizzi og Solo, flotte smykker og god musik er altid godt, men her er nogle af de ting jeg har brugt tid på at kigge på nettet efter her til aften.


Mine knive er ved at være trælse og sløve, så en ny bunke til min knivblog er velkommen :)



Min topmadras er ved at være pænt træls så en ny kan jeg efterhånden godt bruge - det samme med lagener. Begge dele i 120x200.



Nyt flot sengetøj i stil som set på billedet her er et andet ønske - ganske almindelig størrelse (aner ikke lige hvad det hedder - men enpersons dyne og pude).



Dette Christina London ur - som jeg har ønsket mig meeeget længe :) Er helt vild med det design!!



Blomstrede el./og vintage matchende toilettaske og smykkepung - ikke nødvendigvis i den stil som på billedet men dem synes jeg er søde :)



Vintage/tøset kalenderbog - den her på billedet er vildt sød - men nødvendigvis ikke lige den jeg skal ha' :)


Jeg ønsker mig også fine femine rammer som jeg kan fylde med billeder af venner, familie og oplevelser :)


”Vi bør give, som vi modtager; glædeligt, hurtigt og uden tøven, for der er ingen ynde i en gave, der klistrer til fingrene”