mandag den 25. april 2011

Hverdagens små glæder

som betyder alt!


Livet er skønt!
 Som i nok har kunnet fornemme i tonen på min blog, har jeg det sidste stykke tid været rigtig glad - ja vel nærmest lykkelig. Et stort ord ja, men er det ikke det man er, når man hele tiden føler glæden sprudle i kroppen over næsten igen ting? Når man sidder alene hjemme, men stadig føler varmen om hjertet? Min verden er ikke perfekt. Jeg mangler stadig et fast job og jeg er stadig i tvivl om mange ting vedrørende min fremtid og hvad jeg vil med mit liv, men jeg har tilgengæld også indset, at tvivlen ikke er ens betydning med bekymring, som den har været stort set hele vinteren. Nu er solen endelig kommet frem og det er som om den har smeltet al bekymring og uro i min krop væk.

Og hvad så hvis alt ikke er perfekt? Det er de små glæder i hverdagen, der gør livet det hele værd! Det at være heldig nok til at have venner, veninder og familie som jeg elsker og som elsker mig. Jeg har nogen tæt på mit at dele smilene, sorgerne, glæden og bekymringerne med. Og er det ikke alt man kan ønske sig?

Her i påsken har jeg haft besøg af en skøn veninde, haft en fantastisk hygge dag med min søster og i dag fylder min dejlige mor 58 år. Igen føler jeg mig heldig, fordi lige præcis hun er min mor. En mor, som jeg kan dele alt med, som ikke dømmer mig, men lytter og som jeg elsker uendeligt højt.


Marius' flotte brandbil!
 Det mest fantastiske her i påsken er dog måske også den mindste ting. Min "nevø", min bedste veninde og søster af hjerte's søn Marius har tegnet en brandbil til mig som han fantastiske mor så har postet til mig. Marius er dejligste barn jeg nogensinde har mødt og han betyder mere for mig end jeg selv nogle gang kan forstå - så denne tegning er nok den bedste gave man som "moster" kunne få! Jeg savner tit både ham, hans søster og deres mor i hverdagen og den lille tegning som lå i min postkasse, gjorde straks jeg følte mig lidt tættere på dem. Så tak til Marius og Katja for at have sat prikken over i'et og ændret min glæde til lykke :)

Så en lille opfordring husk at smile af alt det håbløse ind imellem, sug alt det dejlige ind og gem en lille bid af det til en regnvejrs dag. Verden er aldrig så slem, som den kan føles i øjeblikket og jeg håber at dette glade blog indlæg en dag, vil kunne sætte et smil på mine egne læber, såvel som jeres og måske gøre en "jeg skulle bare have blevet i sengen dag" - en smule bedre.

Den her sang illusterer glæden meget godt og jeg fik lige sådan en lyst til at dele den med jer. Dens budskab er sunget simpelt og smukt og er i bund og grund det samme, som jeg forsøgte at udtrykke her.


Dance to the fiddles in the rhythm of the reels
Dance to the life and the love that you feel
Dance to the song of the one that you love
So true
Oh, life is in the dance you choose


 Lykken er så fornem en gæst, at den selv vælger tidspunktet, når den vil indfinde sig.
- Alf Ahlberg

Nogle få ord fra en glad putteklar kartoffel

I skrivende stund dasses der på sengen og den her gennembagte kartoffel er snart putteklar :)


Pandekage med is, vindruer, honning-
melon og jordbær shake :)
 Forårssolen har varmet mig godt igennem idag og glæden sidder stadig i min trætte krop. Dagen har budt på hygge med min fantastiske storesøster Mona. Hun kom på besøg her hos mig (havde nemlig lokket med pandekager og jordbær milkshake - hvilket heldigvis blev et hit).
Der er meget få ting i verden jeg holder mere af en at sidde udenfor og spise og hygge - hvilket var hvad vi gjorde idag. Sådan rigtigt skovtursagtigt selv om man ikke er mere end få meter fra sin dør mens man mærker solen varme ens vintertrætte krop igennem og give den nyt liv og humør!


Smukke Thorsager
 En gå tur gennem mit smukke Thorsager er nu heller ikke at kimse af. Jeg må indrømme at hvis jeg flytter til Rønde hvilket jeg nu nok ender med at gøre, kommer jeg til at savne den lille by's ro og skønhed. Kirken, hestene på hver anden mark og de gamle huse - sikken et held mor og far stadig bor i byen så man har en undskyldning for et visit i ny og næ. :)




Min skønne søster og jeg.

Nå men for at komme tilbage til min dag - jeg har virkeligt nydt at være sammen med min søster idag. For nogle år siden gik vi igennem en periode hvor vi næsten ikke kunne se på hinanden uden at skændtes, men jeg er glad for at den er ovre. Der er helt sikkert længere tid mellem vi fysisk ser hinanden nu, men vi taler stadig mere sammen end nogensinde før (ovre fjæsen, mobilen osv.) og når vi så ser hinanden hygger vi, griner og er glade. Dagen idag har være sjov, hyggelig og det er dejligt at bruge tid sammen med hende og tale om alt mellem himmel og jord. Alle kvinder i verden fortjener at ha en søster :)

"At have søstre betyder at man aldrig er alene i livet"
- Linda McFarlane

fredag den 22. april 2011

Den lune jyde er gået død..

men andre ord Theresa snorkbobler efter dagens mange strabaser. Damen her er egentligt også temmelig træt men med den solbrandte næse jeg har erhvervet mig falder jeg da vist ikke sådan lige i søve - den lyser jo hele rummet op!!


Theresa i Århus (dog ikke sikker på
om det er hende til højre eller
venstre)
 Igår var der dømt shopping i Århus og her blev den lange ønskede sommerhat så anskaffet!! Jubiii og en ny flot t-shirt (hvilket bestem ikke var meningen, men sådan noget sker altid når man er sammen med hende Theresa), samt et par bh-er og noget baresso iceblend. Baresso er simpelthen et must for hver en storbys tur!! Men nogle burde putte et warning label på de dersens vanilie iceblend for dem bliver man jo total og fuldstændigt afhængige af!
Og der skal da også afsendes en kæææmpe tak til Theresa herfra for al den dejlige mad inde på Jensen's! En menu med nachos, byg-selv burger og belgisk chokoladekage kan bestemt varmt anbefales (især sidst nævnte mmmmmm).

Dagen i dag har også være skøn. Fantastisk påskevejr vi har! Og turen til Kalø var da bestemt et hit, hvis jeg får den lejlighed i Rønde tur jeg snildt det kunne gå hen og blive mindst en ugentlig tur!
Det er sommer, det er sol og det er påske!! Og en glædelig en af slagsen ønskes det herfra med en spådom om maaaaange flere solskinsdage (det siger vejrmanden i hvert fald ;))

"Heks uglen er fløjet"
Dagens citat sagt at Theresa efter nærsyn af en kjole i Rønde ;)

tirsdag den 19. april 2011

Nu med job...

i hvert fald de næste 14 dage og muligvis til slutningen af Juni. Børnehuset Rumlehøj i Kolind mangler en vikar det næste stykke tid, og jeg må sige jeg glæder mig til at komme afsted hver dag igen - om ikke andet så bare for nogle uger. Jeg har det bedst med en fast rutine, så jeg håber på arbejder til mindst Juni. Hvem ved måske de finder ud af jeg er så fantastisk til at spille bold, lege med traktore (ekspertisen på dette område er stor når man kender en Marius) hoppe på hoppeborg og male didler at jeg slet ikke kan undværes igen? Men om ikke er 30 timer om ugen i bare to uger et kæmpe fremskridt!


Udsigt fra lejligheden i Rønde
 Og lejligheden ja.. inde kunne man ikke komme idag, da der stadig bor en lejer i den som ikke var hjemme, men jeg var da en tur oppe og kigge på beliggenheden... og det er måske slet ikke så slemt endda. Tæt på min søster godt nok med parken og søerne i forårs solen var nu ret tillokkende selv om jeg har set dem mange gange før. Hvem ved måske lyset var lidt anderledes idag?
Om ikke andet har jeg gjort et opkald ind til boligforeningen for at høre om jeg kan få forlænget lejekontrakten på min lejlighed her i Thorsager et år, hvis svaret er nej er beslutningen taget for mig og afsted til Rønde det bliver. Indtil da rådede damen mig til at takke ja til lejligheden da det ikke koster noget før jeg underskriver en lejekontrakt at ændre mening og hende der har ansvaret for lejlighedene her i byen er gået på påske.

Så jeg må jo bruge påsken på at spekulere på om jeg har lyst til at flytte, hvis jeg selv må træffe valget! Faktisk er jeg ikke helt sikker på om jeg helst vil ha et valg at træffe eller om jeg helst vil være fri?? Hvor forskelligt mon vores liv ville se ud, hvis bare de små liv vi træffer i verden var anderledes? Den fri vilje er en fantastisk ting - men til tider også lidt skræmmende hvis man tænker for længe over den!

"Between stimulus and response there is a space. In that space is our power to choose our response. In our response lies our growth and our freedom."
- Victor E. Frankl

søndag den 17. april 2011

Det bedste i verden...

er Katja og hendes dejlige, fantastiske børn!
Jeg har lige lagt røret på efter et herligt langt telefon opkald med den bedste veninde i verden! Der er ingenting jeg elsker mere end at snakke med hende - det skulle da lige være at besøge hende! Jeg tror ikke andre en en kvinde med en tæt veninde kan forstå den følelse.

Katja med Marius på ryggen
og Astrid på køretur

Ud over at være et fantastisk menneske har hun også verdens skønneste unger i verden! For en hver anden ville det at snakke i telefon med Katja måske være en smule stressende, men jeg elsker det.
Der er ikke noget bedre end at samtalen pludselig bliver stoppet ved mor-Katja udbryder; "Nej Marius ikke stikke hovedet derned. Det er altså et campingtoilet" eller "Årh nej Karina lige et øjeblik nu slog Astrid en kolbøtte ned af skateboardet."
Jeg ved heller ikke noget bedre end at lytte til glæde eller endda vrede små barnestemmer i baggrunden mens jeg diskuttere minder, fremtidige hyggestunder eller måske endda de små uhyrere selv med deres moar.
Hvis nogle skulle være i tvivl elsker jeg de to børn højere end noget andet i verden og jeg er stolt af at være deres "moster."


En del af vores samtale faldt på årstiderne og hvor heldige vi egentligt er at bo i et land, hvor vi ofte har hvid jul, ruskende efterårsstome med farvestålende blade flyvende om ørene, somre der varmer vores krop op og giver fornyet styrke og smukke milde forår hvor verden springer ud på ny! Jeg fortalte Katja, hvordan jeg kan mindes sensommeren engang var min favorit årstid, fordi det var der jeg havde fødselsdag og det var der høsten for alvor gik igang (igen jeg kommer fra en familie, der stammer fra landet og min mors væsen er dybt præget af hun er en landmands datter).
Efterhånden tror jeg dog foråret er blevet min yndlingsårstid. Alt springer ud, en lang mø
rk vinter er overstået og lystet vender tilbage. Verden er som født på nu og håbene og drømmene for den kommende sommer begyndre at spirre i vores sind. Ja foråret er bestemt det bedste jeg ved!



Hovedgaden i Rønde
 Foråret kan måske også betyde tid til forandring? Jeg er ikke god til forandring, skal jeg måske lige skynde mig at slå fast. Jeg drømmer tit om det ja - og jeg elsker det tid, når forandringerne er sket. Problemet er at tage springet.
Igår modtog jeg et brev med et tilbud om en 1-værelses lejlighed i Rønde. Jeg har egentligt længe gerne ville flytte til Rønde, men på den anden side elsker jeg Thorsager. Det er byen, hvor jeg var barn, byen jeg altid har vendt tilbage til og mon jeg denne gang er klar til at forlade den? Kun 5 km væk - men Thorsager er for mig noget ganske specielt.
Rønde har dog flere butikker og der er mere liv - bus forbindelserne er da også noget bedre end dem til Thorsager.

Thorsager gadekær og rundkirke

Lejligheden er kun 400 kr. dyrere om måneden end den, hvor jeg bor nu, men en anden ting der holder mig lidt tilbage er at det er en 1-værelses ligesom den jeg bor i nu. Jeg havde altid tænkt mig, at næste gang jeg skulle igennem besværet med at flytte skulle det være et en 2-værelses. Problemet er bare at det er økonomien ikke til ligenu!
En anden faktor er at den her lejlighed er en studiebolig (hvilket vil sige at boligforeningen er i sin ret til at smide mig ud hvert år omkring maj, da kontrakten er med årlig fornyelse), hvor imod den i Rønde er et fast lejemål.

Hvad siger i? Skal jeg tage springet? Beslutningen skal tages senest imorgen, da brevet skal nu frem til boligforeningen inden den 26. ellers bliver valget taget for mig!

"Kig dig godt omkring idag..... Alt hvad du ser lige nu, kan forsvinde imorgen"

fredag den 15. april 2011

Det værste i verden...

er at kaste op!

Jeg er ikke syg lad mig skynde mig at få det på plads, men jeg må ha spist noget jeg ikke kunne tåle (kunne dog godt tænke mig at vide, hvad det noget er, da jeg ikke har nogle planer om at spise det igen på noget snarligt tidspunkt!)

Først nu har jeg vovet mig til at tændte computer. Jeg hader simpelthen at kaste op, for selv om man ikke som sådan er syg er man alligevel bundet til sengen med en spand (eller til toilettet). Hvis det så bare var det, kunne jeg nok leve med den gyselige smag i munden, men det der vedblivende krampetrækninger ens krop laver, er det mest ubehaglige! Som om man ikke kan kontrolere sin egen krop - puha nej. Håber det er ovre nu!!

Vil også gerne undskylde til de 3 mennesker, der har forsøgt at komme i kontakt med mig på mobilen idag - har simpelthen ikke haft hverken lyst til at smse eller snakke!

Nå men nu til et lidt mere munteret emne:

Valget faldt på den blå kjole, som jeg netop nu har bestilt og jeg glæder mig allerede til at tage den i brug til sommer!!

og så kom jeg sørme også til at bestille et fint tørklæde til kun 24,95 ,-

Så mangler vi jo bare en ståhat og en stor flot taske så er jeg klar til strandtur i stor stil ;)

Hvad skulle man dog gøre uden H&M??

"At shoppe er kuren for alt" 

torsdag den 14. april 2011

Når enden er god, er alting godt

Ja jeg startede jo dagen med at være lidt halvknotten, som nogle nok har opdaget, men efter selv om jeg aldrig faldt i søvn igen, blev dagen alligevel ret så god.

En gå tur en det smukke forårsvejr igennem en by som Thorsager, hvor halvdelen af alle husene er gamle og faktisk rene små kunstværker at kigge på, bliver humøret jo fluks bedre - men glemsom jeg er, glemte jeg at jeg burde have været et smut forbi biblioteket. En Primo Levi bog som en veninde har anbefalet er nemlig kommet hjem, så nu håber jeg, at jeg når det imorgen - eller må den pænt vente til på mandag..... 

Og så har man jo været til barnedåb i dag... Sikken dog nogle fine små prinser og prinssesser vi har - og Vincent og Josefine er da nogle pæne navne (især Vincent som jeg altid har været ret vild med - men det er jo også typisk Mary og Frede at hugge et potientielt navn til mine kommende børn). Har dog bestemt mig for at jeg er så glad for navnet Isabella at jeg nu nok alligevel ender med at ha en datter med det navn på et tidspunkt - for man kan jo nok ikke adoptere den lille charmetrold vel????
Men Isabelle, Rebecca og Lucas lyder nu meget godt ikke??? Om den kommende mand ikke skal bestemme noget siger i? Nej hvis jeg skal føde - bestemmer jeg nævnene på kuldet ;)



Altså altså sikke noget pjat og mange år ude i fremtiden. Mit nuværende dilemma er meget værre og har intet med navne at gøre men farver!!! Skal min kommende kjole (og det er inden for et par dages fremtid den bliver bestilt) være rosa eller blå?? Hvis i har en mening så speak up :)



"Bag skyerne er himmelen altid blå"

Forkert nummer

Er lidt utilfreds her til morgen! Her startede dagen nemlig klokken seks (og som den natteravn jeg nu er sluttede den igår først kl 3), men pyt med det, det tager jeg gerne med, hvis det betyder jeg skal på arbejde - men nej. Opkaldet var fra et eller andet meget morgenfrisk kvindermenneske, der lystigt kviderede, "Ej det må du sørme undskylde - jeg har da vist fået forkert nummer. Jeg håber da ikke, jeg vækkede dig??"
Og så er det lige mange lukker øjnene, tæller til ti og svarer meget pænt, at det gør skam ikke noget - hvorefter man bander hende langt væk hele vejen ud på toiletet.

Hvordan kan det være, at hver gang jeg vågner, så skal jeg tisse?? Hvad bilder den blære sig ind - hvis jeg havde været vågen de tre timer, havde jeg da aldrig haft brug for at rende på toiletet. Tror altså den gør det med vilje!!
Og hver gang man først har været oppe, kan man jo aldrig falde i søvn igen! Min løsning er at brokke mig på bloggen så nogle af de dårlige engergier kan forsvinde; pist bort med strømmen ind i the world wide web, mens jeg sipper af en kop koffeinfri te.


Om lidt putter jeg mig så godt ned under dynen, lukker øjnene og lytter til tonerne af Bliss med mobilen på lydløs og regner ikke med at dukke op mellem dynen og puderne, før de første solståler rammer mig ved en 10-tiden (der lover meteologen i fjernsynet nemlig at foråret vender tilbage til Djursland)...

Så godmorgen og sov godt her fra...

"Det er bedre at sove på en ting i forvejen end at ligge vågen på grund af den efterfølgende." -Ordsprog

tirsdag den 12. april 2011

Flyvende regnvejrs tanker

Regnen og blæsten har rusket i lille Danmark hele dagen i dag, men hvad betyder en enkelt regnvejrsdag, når de sidste 2 uger har været fyldt med forårssol og varme?

Og faktisk synes jeg regn er en fantastisk ting. Jeg er opvokset i en landmandsfamilie - godt nok har mine forældre aldrig selv drevet landbrug men mine bedsteforældre gjorde og min onkel gør - så regn betyder for mig vækst og glad familie!

Ud over det er der da også noget magisk ved at sidde med sin kop te i hånden, gemt bag sin computer indstillet på facebook og venner, men man kigger ud på den silende regn...
Regnens sande magi er at den får en til at tænke - når man sidder inde og kigger ud på hvordan dråberne former sig på vinduet og hvordan de rammer asfalten får tankerne vinger og flyver afsted.......

.........til sommerplaner. En tur på Grøn Koncert med min skønne søster og en min dejlige veninde Theresa. En tur på hjallerup med fantastisk Katja (og mon ikke vi får fanget Theresa-pigen med i farten også???), en årlig venindetur til Egeskov også med Katja. Ikke meget men dejlige planer - og i et helt fint prisleje når der er lavvande i kassen.. Mon regnen vil regne lidt penge ned i min pung???


De bedste og dem som man aldrig
keder sig med: Theresa og Katja
 .........til sommerbryllup. Katja, som også er min bedsteveninde, skal giftes! Ikke fordi jeg egentlig troede jeg var så meget til brylluper men nu kan jeg mærke tøsepigen i mig vinder frem. For det bliver da sjovt at planlægge det lille havebryllup, finde noget gammel, noget nyt, noget lånt og noget blåt til hende sammen med Theresa - som jeg da sikkert også skal planlægge vores udgave af et polterabend til Katja-musen sammen med... Og så skal man jo finde en fin kjole at have på, og på dagen skal der sættes hår på os og på Katja og og ja... så mange tøsede hyggelige ting som jeg glæder mig helt vildt til!! Jeg er blevet piget med langt hår og kan lide at gå i kjoler - hvornår skete det???

.........til drømme om fremtidige rejser. Til Australien (hvor Theresa har været og er fræk nok til at lægge bunkevis af billeder op på fjæsen fra så man bliver helt galdegrøn i hovedet af misundelse - meeeen det er nu alligevel så sjovt at kigge på...), til Island og ride tværs over landet på med en flok veninder, at kommer til New York og drikke cosmopolitans og kigge tøj (se der kom den tøsepige frem igen - aner virkelig ikke hvor hun kommer fra...) og til London igen.. bare fordi det er verdes mest fantastiske by!

.........til en lille..... nej stor drøm om at komme til Dublin her i sensommeren sammen med Theresa-pigen. Det er så længe siden jeg har været ude og rejse og det er ved at være hårdt tiltrængt. Og hvor ville det være et fantastisk sted at komme til - Irland har altid fasineret mig. Landet min yndlingsforfatter kommer fra og skriver så meget om, landet fyldt med violiner og skøn folkemusik og syngede mennesker og som bare er grønt og smukt og åbent! Ja jeg VIL til Dublin til sommer - måske man burde røve en lille bank?? Mænd i politiuniform er jo heller ikke det værste syn i verden ;)

Sikken nogle flyvske tanker jeg har - men det er nu dejligt at sende en del af mig selv ud af min lille lejlighed uden den bliver våd!

"Drømme er livet's krydderi"
- Troels Kløverdahl

søndag den 10. april 2011

Al begyndelse er svær...

... men også spændede.

Jeg er "mor" til flere forskellige blogs - men har alligevel bestemt mig for at starte en ny op. Det betyder dog også en af mine gamle bliver lukket.

Mit lærdommelige liv vil ikke længere være aktiv.

Men det vil siden her tilgengæld. Jeg har savnet at blogge på dansk og jeg tror og håber at denne blog vil blive brugt en del mere end Mit lærdommelige liv blev i sin levetid... Jeg vil forsøge at bruge bloggen her som en slags dagbog. Den skal være et afløb for mine tanker om stort og småt - så vel som et galleri for verden's skønhed i form af musik, film og kunst.
Alle som kender mig eller som før har fulgt mig på en af mine personlige blogs - Mit lærdommelige liv eller min engelske My life - Nothing but a Song - ved jeg er glad for at skrive så hvem ved måske der popper et af mine personlige digte op i ny og næ også.

I hvert fald velkommen du nye blog - håber vi får gode stunder sammen. Og til alle jer læser - håber i kan lide hvad i ser og vil stoppe forbi fra tid til anden. Lad os håbe denne blog bliver en vane for:

"Motivationen er det der sætter dig igang. Vanen er det, der holder dig gående."
J.R