Viser opslag med etiketten forår. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten forår. Vis alle opslag

søndag den 15. maj 2011

Det er sommer, det er sol og det er søndag :D

eller næsten da i hvert fald ;) Sommer er det vel alligevel ikke helt endnu - men en smuk forårs søndag morgen er det da i hvert fald.
Der er nu noget specielt over morgenen, selv om et A-menneske bliver jeg nu nok aldrig. MEN der er nu noget fantastisk over det gyldene skær morgenen giver verden og så er der den der forventnings glæde til en ny dag. Den kan bringe lige hvad man ønsker...
Skal man tilbringe sin søndag i sengen med film og gode bøger? Skal man tage på visit ved venner og familie? Eller måske en tur ud i det blå, blomsterne smukke forår med madpakke og bog under armen?



Ja smil og verden ser kønnere ud. Jeg ser frem til min søndag - selv om jeg endnu ikke er sikker på hvad den bringer :) Men jeg kender i hvert fald tre søde mennesker der fylder år idag så mon ikke solen bliver ved med at skinne smuk? :) Her er i hvert fald en glad søndags hilsen fra mig forfulgt af en glad gammel dejlig dansk sang! :)


Og lad os bare bruge den dejlige sang til dagen's citat også ;)

"Det er sommer, det er sol og det er søndag. Alle hjerter er så glade og fri. Smilet frem - det bliver dit ansigt jo så kønt af. Alle fugle kan en glad melodi."

mandag den 25. april 2011

Hverdagens små glæder

som betyder alt!


Livet er skønt!
 Som i nok har kunnet fornemme i tonen på min blog, har jeg det sidste stykke tid været rigtig glad - ja vel nærmest lykkelig. Et stort ord ja, men er det ikke det man er, når man hele tiden føler glæden sprudle i kroppen over næsten igen ting? Når man sidder alene hjemme, men stadig føler varmen om hjertet? Min verden er ikke perfekt. Jeg mangler stadig et fast job og jeg er stadig i tvivl om mange ting vedrørende min fremtid og hvad jeg vil med mit liv, men jeg har tilgengæld også indset, at tvivlen ikke er ens betydning med bekymring, som den har været stort set hele vinteren. Nu er solen endelig kommet frem og det er som om den har smeltet al bekymring og uro i min krop væk.

Og hvad så hvis alt ikke er perfekt? Det er de små glæder i hverdagen, der gør livet det hele værd! Det at være heldig nok til at have venner, veninder og familie som jeg elsker og som elsker mig. Jeg har nogen tæt på mit at dele smilene, sorgerne, glæden og bekymringerne med. Og er det ikke alt man kan ønske sig?

Her i påsken har jeg haft besøg af en skøn veninde, haft en fantastisk hygge dag med min søster og i dag fylder min dejlige mor 58 år. Igen føler jeg mig heldig, fordi lige præcis hun er min mor. En mor, som jeg kan dele alt med, som ikke dømmer mig, men lytter og som jeg elsker uendeligt højt.


Marius' flotte brandbil!
 Det mest fantastiske her i påsken er dog måske også den mindste ting. Min "nevø", min bedste veninde og søster af hjerte's søn Marius har tegnet en brandbil til mig som han fantastiske mor så har postet til mig. Marius er dejligste barn jeg nogensinde har mødt og han betyder mere for mig end jeg selv nogle gang kan forstå - så denne tegning er nok den bedste gave man som "moster" kunne få! Jeg savner tit både ham, hans søster og deres mor i hverdagen og den lille tegning som lå i min postkasse, gjorde straks jeg følte mig lidt tættere på dem. Så tak til Marius og Katja for at have sat prikken over i'et og ændret min glæde til lykke :)

Så en lille opfordring husk at smile af alt det håbløse ind imellem, sug alt det dejlige ind og gem en lille bid af det til en regnvejrs dag. Verden er aldrig så slem, som den kan føles i øjeblikket og jeg håber at dette glade blog indlæg en dag, vil kunne sætte et smil på mine egne læber, såvel som jeres og måske gøre en "jeg skulle bare have blevet i sengen dag" - en smule bedre.

Den her sang illusterer glæden meget godt og jeg fik lige sådan en lyst til at dele den med jer. Dens budskab er sunget simpelt og smukt og er i bund og grund det samme, som jeg forsøgte at udtrykke her.


Dance to the fiddles in the rhythm of the reels
Dance to the life and the love that you feel
Dance to the song of the one that you love
So true
Oh, life is in the dance you choose


 Lykken er så fornem en gæst, at den selv vælger tidspunktet, når den vil indfinde sig.
- Alf Ahlberg

Nogle få ord fra en glad putteklar kartoffel

I skrivende stund dasses der på sengen og den her gennembagte kartoffel er snart putteklar :)


Pandekage med is, vindruer, honning-
melon og jordbær shake :)
 Forårssolen har varmet mig godt igennem idag og glæden sidder stadig i min trætte krop. Dagen har budt på hygge med min fantastiske storesøster Mona. Hun kom på besøg her hos mig (havde nemlig lokket med pandekager og jordbær milkshake - hvilket heldigvis blev et hit).
Der er meget få ting i verden jeg holder mere af en at sidde udenfor og spise og hygge - hvilket var hvad vi gjorde idag. Sådan rigtigt skovtursagtigt selv om man ikke er mere end få meter fra sin dør mens man mærker solen varme ens vintertrætte krop igennem og give den nyt liv og humør!


Smukke Thorsager
 En gå tur gennem mit smukke Thorsager er nu heller ikke at kimse af. Jeg må indrømme at hvis jeg flytter til Rønde hvilket jeg nu nok ender med at gøre, kommer jeg til at savne den lille by's ro og skønhed. Kirken, hestene på hver anden mark og de gamle huse - sikken et held mor og far stadig bor i byen så man har en undskyldning for et visit i ny og næ. :)




Min skønne søster og jeg.

Nå men for at komme tilbage til min dag - jeg har virkeligt nydt at være sammen med min søster idag. For nogle år siden gik vi igennem en periode hvor vi næsten ikke kunne se på hinanden uden at skændtes, men jeg er glad for at den er ovre. Der er helt sikkert længere tid mellem vi fysisk ser hinanden nu, men vi taler stadig mere sammen end nogensinde før (ovre fjæsen, mobilen osv.) og når vi så ser hinanden hygger vi, griner og er glade. Dagen idag har være sjov, hyggelig og det er dejligt at bruge tid sammen med hende og tale om alt mellem himmel og jord. Alle kvinder i verden fortjener at ha en søster :)

"At have søstre betyder at man aldrig er alene i livet"
- Linda McFarlane

fredag den 22. april 2011

Den lune jyde er gået død..

men andre ord Theresa snorkbobler efter dagens mange strabaser. Damen her er egentligt også temmelig træt men med den solbrandte næse jeg har erhvervet mig falder jeg da vist ikke sådan lige i søve - den lyser jo hele rummet op!!


Theresa i Århus (dog ikke sikker på
om det er hende til højre eller
venstre)
 Igår var der dømt shopping i Århus og her blev den lange ønskede sommerhat så anskaffet!! Jubiii og en ny flot t-shirt (hvilket bestem ikke var meningen, men sådan noget sker altid når man er sammen med hende Theresa), samt et par bh-er og noget baresso iceblend. Baresso er simpelthen et must for hver en storbys tur!! Men nogle burde putte et warning label på de dersens vanilie iceblend for dem bliver man jo total og fuldstændigt afhængige af!
Og der skal da også afsendes en kæææmpe tak til Theresa herfra for al den dejlige mad inde på Jensen's! En menu med nachos, byg-selv burger og belgisk chokoladekage kan bestemt varmt anbefales (især sidst nævnte mmmmmm).

Dagen i dag har også være skøn. Fantastisk påskevejr vi har! Og turen til Kalø var da bestemt et hit, hvis jeg får den lejlighed i Rønde tur jeg snildt det kunne gå hen og blive mindst en ugentlig tur!
Det er sommer, det er sol og det er påske!! Og en glædelig en af slagsen ønskes det herfra med en spådom om maaaaange flere solskinsdage (det siger vejrmanden i hvert fald ;))

"Heks uglen er fløjet"
Dagens citat sagt at Theresa efter nærsyn af en kjole i Rønde ;)

torsdag den 14. april 2011

Når enden er god, er alting godt

Ja jeg startede jo dagen med at være lidt halvknotten, som nogle nok har opdaget, men efter selv om jeg aldrig faldt i søvn igen, blev dagen alligevel ret så god.

En gå tur en det smukke forårsvejr igennem en by som Thorsager, hvor halvdelen af alle husene er gamle og faktisk rene små kunstværker at kigge på, bliver humøret jo fluks bedre - men glemsom jeg er, glemte jeg at jeg burde have været et smut forbi biblioteket. En Primo Levi bog som en veninde har anbefalet er nemlig kommet hjem, så nu håber jeg, at jeg når det imorgen - eller må den pænt vente til på mandag..... 

Og så har man jo været til barnedåb i dag... Sikken dog nogle fine små prinser og prinssesser vi har - og Vincent og Josefine er da nogle pæne navne (især Vincent som jeg altid har været ret vild med - men det er jo også typisk Mary og Frede at hugge et potientielt navn til mine kommende børn). Har dog bestemt mig for at jeg er så glad for navnet Isabella at jeg nu nok alligevel ender med at ha en datter med det navn på et tidspunkt - for man kan jo nok ikke adoptere den lille charmetrold vel????
Men Isabelle, Rebecca og Lucas lyder nu meget godt ikke??? Om den kommende mand ikke skal bestemme noget siger i? Nej hvis jeg skal føde - bestemmer jeg nævnene på kuldet ;)



Altså altså sikke noget pjat og mange år ude i fremtiden. Mit nuværende dilemma er meget værre og har intet med navne at gøre men farver!!! Skal min kommende kjole (og det er inden for et par dages fremtid den bliver bestilt) være rosa eller blå?? Hvis i har en mening så speak up :)



"Bag skyerne er himmelen altid blå"

Forkert nummer

Er lidt utilfreds her til morgen! Her startede dagen nemlig klokken seks (og som den natteravn jeg nu er sluttede den igår først kl 3), men pyt med det, det tager jeg gerne med, hvis det betyder jeg skal på arbejde - men nej. Opkaldet var fra et eller andet meget morgenfrisk kvindermenneske, der lystigt kviderede, "Ej det må du sørme undskylde - jeg har da vist fået forkert nummer. Jeg håber da ikke, jeg vækkede dig??"
Og så er det lige mange lukker øjnene, tæller til ti og svarer meget pænt, at det gør skam ikke noget - hvorefter man bander hende langt væk hele vejen ud på toiletet.

Hvordan kan det være, at hver gang jeg vågner, så skal jeg tisse?? Hvad bilder den blære sig ind - hvis jeg havde været vågen de tre timer, havde jeg da aldrig haft brug for at rende på toiletet. Tror altså den gør det med vilje!!
Og hver gang man først har været oppe, kan man jo aldrig falde i søvn igen! Min løsning er at brokke mig på bloggen så nogle af de dårlige engergier kan forsvinde; pist bort med strømmen ind i the world wide web, mens jeg sipper af en kop koffeinfri te.


Om lidt putter jeg mig så godt ned under dynen, lukker øjnene og lytter til tonerne af Bliss med mobilen på lydløs og regner ikke med at dukke op mellem dynen og puderne, før de første solståler rammer mig ved en 10-tiden (der lover meteologen i fjernsynet nemlig at foråret vender tilbage til Djursland)...

Så godmorgen og sov godt her fra...

"Det er bedre at sove på en ting i forvejen end at ligge vågen på grund af den efterfølgende." -Ordsprog