lørdag den 19. november 2011

Studielivets mange udfordringer...

frustrationer og glæder!

Det kan være utroligt hårdt, at være en del af en studiegruppe ind imellem - især når man, som jeg er, meget kontrollerende. Ikke over andre mennesker, men jeg vil gerne vide alt, hvad jeg afleverer er i orden. Jeg stoler på alle de mennesker, som er i min gruppe, er kloge og er i stand til at løse opgaven - problemet ligger mere i når man ikke får afleveret til tiden. Denne gang skulle vi aflevere den største opgave vi endnu har skrevet og vores gruppe blev ramt af samarbejdsproblemer, dødsfald i en af personernes familie og stædige computere. Det hele gik dog alligevel og vi fik afleveret en super god opgave og lavede en fantastisk fremlæggelse.. 10!! (YES)

Nå men det jeg egentlig ville sige var, at selv om man synes det er nogle fantastiske mennesker man er i gruppe med, er forventningsafstemning og en "kontrakt" ofte en god ide. Så ved man hele tiden, hvad der er vigtigt for de andre i gruppen og de andre ved at der er en konsekvens, hvis aftaler ikke bliver overholdt.

Igen kan man så sige at jeg har været fantastisk heldig med de mennesker jeg er i gruppe med, for efter de udfordringer og frustrationer, vi var igennem, ville det havde været nemt at sætte sig ned og råbe af hinanden, men nej.. Alle lyttede og tog den fortjente del af skylden på sig.. Dejligt - og gruppen fungere perfekt igen :)

Og efter en spændende dag på skolen igår - med intro til nyt studieforløb omkring medier og kommunikation - er jeg i hvert fald klar til at bestige hesten og galopere der ud af :) Livet som studerende er igen herligt :)

"Accept the challenges so that you may feel the exhilaration of victory!" - General George S. Patton.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar