lørdag den 12. november 2011

Mortens Aften...

... betyder go' mad :)

I sidste weekend havde jeg jo besøg af Theresa, som fremgår af mit tidligere blog indlæg. Under dette besøg var vi på visit ved mine forældre, hvor vi fortalte om den dejlige mad, vi havde spist. Resultat - to misundelige gamle nisser ;)
I mandags kom min kære moder så frem til en (synes hun selv) fantastisk konklusion. Når det nu var Mortens Aften torsdag, kunne jeg jo komme ned til dem og lave den samme ret (mere eller mindre), som Theresa og jeg havde spist... Dam da dam.. JA i gætte rigtig AND :) Eller nærmere bestemt andebryst :) Så her kommer lige en lille opskrift (på bedste Karina-manér) som inspiration til jer :)

Grib dit andebryst og skyl det rent. Snit herefter, nogle nok så fine, små tern i skindet og gnid det godt ind i salt (peber hvis man er til det - hvilket jeg ikke er, da det altid resultere i nysefest). Ind i køleskabet med dyret igen og lad salten trække godt ind i kødet mens du griber dine frugter og grønsager til næste del af retten.

Den første grønsag du kaster dit blik på, er så dine SMÅ kartofler - som gerne er økologiske, da vi i denne ret fortrækker dem med skrællen på. Du skyller dem rene (og smider grimrianerne i skalderen) - hvor efter du kommer dem i en grydefuld vand (husk for guds skyld salten i vandet :)) og giver dem et let opkog. Jeg anbefaler at lade dem simre i 5-10 min alt afhængig af, hvor små dine tøfler er..

Færdigblandet Waldorf salat
Mens de kære små passer sig selv, hopper du fluks videre til næste ret - Waldorf Salaten mmmmm :)
Her skal du bruge blad selleri (3 styks giver en en fin stor potion) - skyl dem godt og snit dem i tyyynde skiver og vups op i skålen med dem. En to tre grib samme antal æbler, skyl dem, snit dem i fine tern og op i skålen med dem sammen med sellerierne (igen bedst med skræl og en god ide at fjerne kernehuset, inden man snitter alt for meget ;)). Vindruer skal der til og helst uden kerner, så er man fri for at sidde og spytte dem ud under middagen - det er så ucharmerende. Split dine druer i to (ca. en pæn stor klasse er passende til mængden af sellerier og ævler) og hopsa op i skålen med dem også. Prikken over i-et er selvfølgelige valnødderne - her kommer man i efter smag - men et par gode håndfulde er nok meget passende til potionstørrelsen. Til sidst indfanges creme fraisen fra køleskabet (en 18% plejer jeg at fortrække) og fylder i efter smag. Jeg synes ikke salaten behøver sejle så 2  til 2½ dl. bør gøre det. Hvis man har en far, som klager over creme fraise er såååå surt (gæt en gang hvem der har det??!!) så kan man søde blandingen en smule op ved at smide en spsk. fuld sukker ned i molevitten, inden man rører det hele godt sammen og lader skålen bytte plads med anden i køleskabet :)

Kartoflerne steger lystigt
Sæt en pande over bluset og smid en klat smør og en klat margarine i den, mens du på bluset ved siden af placerer en anden pande (eller wok som jeg fortrækker at bruge) og i den propper du en kvart til en halv pakke smør (afhængigt af hvad kuren, den dag tillader). Mens fedtet i panderne smelter, griber du dine kartofler og hælder vandet fra dem.
Når smør/margarinen er smeltet, lægger du dine andebryster på panden og skruer godt op for varmen, så de ikke fryser. Lad dem ligge på fedt siden i 4-5 minutters tid, så skindet bliver brunet flot. VIGTIGT - hold godt øje med dem, så dit komfur ikke får brændt de kære kræ helt af ved den høje temperatur.
Mens ænderne bruner, kommer du dine små letkogte kartofler op i woken sammen med den smeltede smør, krydre dem godt med timian og lidt salt, rør rundt og på med låget. Her passer de sig selv, så længe du husker at røre lidt rundt ind imellem, så de ikke brænder på. Kartoflerne er færdige, når de har en pæn brun/gylden overflade og skrællen føles sprød, men kartoflen er blød inden i.. mmm...
Man kan næsten dufte dem ikke?
Når andens skin er blevet brunt og flot, vender du den om på kødsiden og skruer varmen ned på halv. Her giver du den ca. 4 min inden, du igen vender den om på fedt siden og giver den ca. 4 min, inden du en sidste gang ruller den, nok snart rundtossede and, om på kødsiden og giver den de sidste 4 min. (Husk nu at røre i kartoflerne selv om du er dybt fascineret af andens liflige duft, der rammer dine næsebor).
Når anden har fået den førnævnet tid, griber du et stykke stanniol og et fad. Over på fadet med dyrene og vikkel dem godt ind i stanniolen. Lad kartoflerne blive på bluset, da de helt sikkert ikke tager skade af at simre videre de fem minutter anden skal trække i fred.
Se - sovsen kan jeg ikke hjælpe med, hvis i ønsker den. Jeg spiser nemlig sjældent sovs, når jeg selv laver mad, men far vil jo så gerne have det, så jeg snød lidt og opvarmede Jensen den bedste - og når i nu spørger JA - man kan godt få Jenses Andesovs viser det sig :)
Når anden er kommet sig over varmechokket på panden (oversat til dansk: saften er løbet fra den) er maden klar.
Op på tallerkenerne med den og bon appetit. MUMS... :)

Ja det smager lige så godt som det ser ud :)


Efter en god middag, kan man klare alt - selv sin familie - Oscar Wilde

Ingen kommentarer:

Send en kommentar