Et par hyggelige dage...

... i det sønderjyske!

Det er sjovt som man vender sig til at være foruden mennesker, der betyder noget for en. Jeg kan huske, da jeg boede i Nordjylland gik der ikke længe inden jeg lige så stille begyndte at vende mig til ikke at se min familie hver dag som jeg plejede. Sådan er det stadigt.
Nu bor jeg tæt på min mor, far og søster, men min storebror er for knap to år siden flyttet til Sønderjylland. Ind imellem savner jeg ham da, især når jeg går forbi hans gamle lejlighed, for det var så nemt bare lige at slå et smut ind før. Nu skal det planlægges og skrives i kalenderen, når vi skal ses! Jeg hader at være nødt til at skemalægge besøg hos min familie og venner, men sådan er livet og sådan er det at blive voksen, men hvor ville jeg ønske jeg var barn/teenager igen ind imellem. Ingen regninger der skal betales, ingen ansvar og kedede mig sig bankede man på nabodøren og hørte om der var nogen der kunne lege.

Nå men skidt pyt - jeg savner min bror lige nu, men vi havde et par super hyggelige dage sammen i Esbjerg (også selv om hr. fummelfinger tvang mig til at pakke hans julegaver ind) ;) Det er sjovt, hvordan jeg hver gang er sammen med Jan (alene), kan mærke jeg bliver lillesøster igen - lidt a propro det at ønske man var barn igen. Jeg er ikke som et barn, når jeg er sammen med ham det er ikke det jeg siger, men jeg tror aldrig det barnlige skær der var om ham da jeg var lille vil forsvinde. Han er MIN storebror og jeg ved han altid vil være der for min og omvendt.

Hvor er jeg heldig jeg har sådan en skøn familie!  


"Venner kommer og går - men dine søskende er dine, nu og i evighed"