mandag den 15. august 2011

Forresten....

har jeg jo helt glemt at fortælle, jeg er blevet optaget på netuddannelsen som pædagog i Viborg... Jeg glæder mig til at komme igang igen. Det bliver rart rent faktisk at have noget at stå op efter hver dag (også selv om det i de fleste tilfælde jo nok bare er en bog)...

Hvad vigtigere er tror jeg, at jeg har fundet den rette uddannelse den her gang, det er jo en uddannelse jeg har kredset om flere gange, men det har alligevel aldrig været den jeg har begyndt på af en eller anden mærkelig grund.

Jeg er også blevet mere afslappet omkring valget den her gang end jeg har været de tidligere to gange (engelsk på Århus universitet og læreruddannelsen i Århus), er at det langt om længe er gået op for mig at det valg jeg træffer nu ikke behøver diffinere mig resten af mit liv.. Hvis det om ti år ikke er pædagog jobbet der trækker længere kan man jo altid videreuddanne sig eller hoppe over i en helt anden boldgade og blive journalist, blomsterbinder eller hvem ved måske endda åbne sin egen lille læse café - mulighederne er uendelige så længe drømmen og viljen er der...

"Til syvende og sidst er hvert enkelt liv ikke mere end summen af tilfældige kendsgerninger, en optegning af vilkårlige skæringspunkter, af held, af tilfældige begivenheder der ikke afslører andet end deres egne manglende formål." - Paul Auster.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar