Bryllupsklokker...

dog uden de egentlige klokker. For første gang (måske også sidste) bliver mit indlæg skrevet som et brev - dette er mine tanker om og til Katja efter hendes bryllup i lørdags.

Rasmus og Katja

Kære skønne Katja, min bedste veninde, min sjælesøster du blev gift her i weekenden på en smuk solskinsdag. Ja det var næsten som om selv "vejrguderne" ville glæde dig og jog regnen på flugt, men det fortjener det også!!
Jeg fik jo holdt en tale for dig, men som det jo altid er når man skal sige ting, får man aldrig sagt alt det man egentligt havde tænkt på, så nu får du lidt flere af mine tanker her på bloggen.

Det er vel omkring 8 år siden vi mødte hinanden for første gang, men det føles som så meget længere tid siden. Den gang var jeg en genert, stille pige uden ret meget selvtillid og da jeg mødte dig fandt jeg en at se op til. En pige der turde være sig selv (i hvert fald turde gøre vilde forsøg på at finde sig selv), en pige som sagde sin mening og som turde råbe højt hvis det var nødvendigt. Dengang var vi meget forskellige og det er vi vel på sin vis også idag - men den gang havde jeg ikke forstillet mig at du skulle blive den, jeg kan fortælle alt. Den jeg altid ved er der når jeg har brug for et øre, når hele verden er i mod en eller når altid har et gylden skær og alt er skønt.

Marius og Astrid

Katja der er ikke ret mange mennesker som dig. Du er en ener. Du er smuk, varm og kærlig. Du er en fantastisk mor og jeg er så glad for og stolt over, hvor stor en del af dine børns liv du lader mig have. Marius er en fantastisk stædig og kreativ lille dreng og Astrid er jo en lille kopi af dig! :) En heldig pige der engang får lov at være hendes bedste veninde! Jeg bliver så stolt af dig når jeg ser dig med dine børn - når du ligger på gulvet og leger, når du irettesætter og når du trøster. Dine to børn er de heldigste i verden at have dig som mor!

Jeg bliver glad indeni når jeg tænker på de mange oplevelser vi har haft sammen. Ø-turen, en tur til Norge (dog uden brændte baller heldigvis ;P), hestevognstur, de mange dejlige Egeskovsminder. Få gange i mit liv har jeg været lykkelig på andres vegne (ikke misforstå glad på andres vegne er jeg skam tit - men lykkelig er noget helt andet), og de fleste gange har det været på dine. Den første gang var mens jeg boede i Løgstør, da du ringede til mig og fortalte mig du var gravid med lille manden - siden dengang har Marius været noget helt specielt og nok mest fordi han er en del af dig. Anden gang var i december 2009 da jeg mellem jul og nytår besøgte dig, for at for første gang at se dig med din lille helt nye datter. Tredje gang var til hendes dåb. Hvor stolt du var over lille Astrid og hvor glad du var for at have fået din egen lille pige var smittende. Fjerde gang var i lørdags.

Om det var minderne, at se lykken stråle ud af dig eller at høre hvor elsket du er af alle omkring dig ved jeg ikke, men aldrig før har jeg været så lykkelig på en andens vegne. Jeg håber og ønsker virkeligt for dig at du og Rasmus får mange fantastiske år sammen.

Jeg elsker dig Katja og håber du ved, at som jeg ved du altid er der for mig vil jeg altid være dig for dig. Græde med dig når alt er håbløst, grine med dig, mindes alle de gode stunder med dig, smile med dig på de enestående dage og digte fremtidige destinationer og minder op sammen med dig...

Jeg glæder mig til at se dig snart igen <3

"Friendship is a single soul living in two bodies"