Praktikken kalder...

Uh det bliver spændende :)

Igår var jeg et smut nede på mit kommende praktiksted (for jer det er forbigået er jeg pædagogstuderende) og min vejleder virkede super arrangeret og sød. Stedet virker rart og varmt og jeg glæder mig rigtig til på onsdag, hvor jeg går igang.

Selv om jeg glæder mig, er jeg også bare super spændt. Jeg har aldrig for arbejdet med voksen handicappede. Kun Anders som jeg var handicap hjælper for i et halvt år, men det var jo noget helt andet. Han havde ALS, mens de her mennesker jeg skal til at arbejde med nu har Downs, sene hjerneskader og spastiske lammelser. Jeg tror virkeligt det bliver en udfordring, men en udfordring som jeg næsten ikke kan vente på at komme i gang med! Det bliver godt. Det er jeg sikker på :)

Lige nu gruer jeg mere for dagen imorgen, for der står den på undervisning i Viborg og det er såååå hårdt! Mit hoved er slet ikke vant til at sidde i et undervisningslokale og lytte en hel dag og så er der jo bare så langt frem og tilbage!! Og så gør det ikke sagen bedre jeg skal afsted igen fredag - suk suk. Godt man har nogle super gode med-studerende og at man kan få et lift af Simone på vejen der op. Det gør dagen en del mere overskuelig :)

Hov og hvis i skulle undre jer så er det mig der ligner en sur kat med kaffe i hånden i morgen tidlig kl. 6 ;)

"Livet er så kort, der ikke er tid til at kede sig" - Kim Schumacher