Jeg har idag sat og læst nogle af mine blog indlæg fra Januar måned og i min dagbog (ja for praktikken altså - så i finder ikke nogle saftige hemmeligheder i mine gemmer - med mindre de er 10 år gamle ;))
Jeg var pænt nervøs inden jeg tog afsted på min første dag i praktik. Jeg havde aldrig før haft med et udviklingshæmmet menneske af gøre og var spændt på hvordan jeg selv taklede det. Jeg var også nervøs for min egen holdning til stedet. Hvis jeg nu syntes det var et skidt sted, ville det jo være svært at overbevise dem om jeg skulle bestå hvis min praksis lå langt fra deres. Sidst men ikke mindst var jeg nervøs for min vejleder skulle vise sig at være en værre heks, der var umulig at arbejde sammen med.
Sådan gik det dog ikke. Rikke er et skønt menneske og en fantastisk pædagog, som jeg virkeligt har lært meget af gennem de sidste tre måneder. Stedet er hjertevarmt og pædagogerne vil virkeligt borgerne det bedste og man nyder at komme på arbejde hver dag sammen med dem alle - beboere som ansatte.
Mig selv blev jeg også positivt overrasket over.
Jeg var ikke pivet over den personlige hygiejne som jeg frygtede, jeg har været i stand til at løse alle konflikter inden de eskalerede, jeg har lært at sætte grænser for et voksent menneske på en måde jeg selv har det godt med og som er rigtig for den enkelte og sidst men ikke mindst har jeg lært at se personerne og ikke deres handicap.
Da jeg gik derfra igår var det med en følelse af stolthed. Stolthed fordi jeg selv vidste jeg havde gjort det godt, fordi beboerne udtrykte utilfredshed med det var min sidste dag - ja jeg tog det som en kompliment at blive spærret inde på kontoret ;). Men også på grund af de rosende ord jeg fik med på vejen af kollegaer, vejleder og ikke mindst to forældrepar :D
Og som plaster på såret over min tristhed lå der et brev i postkassen fra søde Theresa plus min færden er jo ikke helt slut på bofællesskabet, da jeg har takket ja til at blive tilkaldevikar på stedet. Håber de snart ringer jeg savner allerede de kære beboere :)
"En vellykket rejse er en returbillet til en erfaring" - Thorkild Hansen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar